23948sdkhjf

KAB vælger samme to rådgivere til to renoveringer af 300 boliger

Mangor & Nagel og Sinuz Rådgivende Ingeniører skal assistere boligorganisationen KAB med projekter i både Ballerup og Sydhavnen i København. Det skriver arkitektfirmaet på sin hjemmeside.

I Ballerup har duoen – Mangor & Nagel som totalrådgiver og Sinuz Rådgivende Ingeniører som ingeniørrådgiver – vundet helhedsplanen for renovering og ombygning af i alt 128 boliger i Ballerup Ejendomsselskabs afdeling Stationsgården.

Som del af projektet skal der ifølge helhedsplanen omdannes en række boliger til tilgængelighedsboliger.

Stationsgården består af 128 boliger - fordelt på 1-, 2-, 3-, og 4-værelsesboliger - opført i perioden 1951-1956 som et tidstypisk rødt murstensbyggeri.

Ud over renoveringen skal der også etableres 25 nye taglejligheder i en tagetage, som i dag bruges til depotrum. Endelig skal der opføres fem elevatortårne, som skal give adgang til de nye tagboliger og tilgængelighedsboliger.

Bevaringsværdig ejendom i Københavns Sydhavn

Duoen Mangor & Nagel og Sinuz Rådgivende Ingeniørfirma er som henholdsvis totalrådgiver og underrådgiver også valgt til at udføre vinduesudskiftningen på AKB Københavns afdeling Frederiksholm, karré 3, der også administreres af KAB.

Bebyggelsen, som ligger i Sydhavnen i København, tæller 185 lejemål.

Frederiksholm, Karré 3 er opført i 1914 med murede facader og saddeltag belagt med tegl og er erklæret bevaringsværdig.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.118