Debat: Afskaffelsen af tilbudslovens § 7 er tankeløs
I manges øjne handler dette indlæg om en ubetydelig lovændring. Men for mange håndværksmestre og alle os andre i byggebranchen er det en ændring med betydelige konsekvenser, der vil have mærkbare samfundsøkonomiske omkostninger.
Forvilder man sig ind på Folketingets hjemmeside, så drejer det sig om L 199 Forslag til lov om udbudsloven m.v. I udspillet er der tilsyneladende sneget en lille, men meget betydelig ændring ind. Nemlig afskaffelsen af tilbudslovens § 7, som ellers giver de bydende adgang til at overvære tilbudsåbningen og blive bekendt med priser og evt. forbehold. Bestemmelsen sikrer, at de bydende hurtigt ved, om de er købt eller solgt, og at de i fremtiden kan sætte mere konkurrencedygtige priser.
Covid-19 er blevet anledningen til at tage et opgør med den i myndighedernes øjne ”utidssvarende” bestemmelse med begrundelsen, at kravet om overværelse af licitationen skal være fysisk. Et argument der hverken er bakket op i den juridiske litteratur, lovbemærkninger eller i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egen vejledning om tilbudsloven. Og i øvrigt uden, at der er foretaget en analyse af, hvordan bestemmelsen har været håndteret.
Frigjorte ressourcer
Da den daværende socialdemokratiske regering stod fadder til tilbudsloven i 2001, vægtede hensynet til åbenhed og gennemsigtighed højest. Argumenterne var, at de bydende på tilbudsdagen skulle vide, om de ville vinde kontrakten eller ej. Det betyder, at de virksomheder, der ikke står til at vinde, bliver frigjort med det samme og kan byde på andre opgaver uden at spekulere på ressourceallokering. De frigjorte virksomheder har altså ikke bundet deres ressourcer unødigt længe. De kan give skarpere tilbud på andre opgaver, og det er vigtigt, når der i byggeriet gives mange tilbud på forskellige opgaver.
Desuden sikrer bestemmelsen, at det offentlige ikke varetager uvedkommende hensyn, og at der ikke er tvivl om årsagen til den beslutning, som bliver truffet. På den måde undgår man en byge af aktindsigter, fordi der fra start har være fuld åbenhed og tillid til tilbudsprocessen. Og med mere end 2.500 offentlige udbud årligt, så er det nødigt en situation det offentlige drømmer om. Det vil være en bureaukratisk og ressourcetung byrde.
Regeringen bør rebe sejlene og lade være med at ændre § 7 i tilbudsloven. Det er hverken i håndværkernes eller det offentliges interesse. En tilsyneladende lille ændring vil hurtigt blive til en stor byrde for os alle. Det kan ingen være tjent med.
