23948sdkhjf

Lønnen udeblev – Esbjerg-entreprenør med 70 ansatte konkurs

Entreprenørfirmaet Chr. Brinck & Søn i Esbjerg er gået konkurs efter, at 3F har indgivet en konkursbegæring på vegne af ansatte, ikke havde modtaget løn. Det skriver JV.dk.

Firmaets i alt cirka 70 ansatte står dermed uden arbejde.

Til JV.dk forklarer den nu tidligere adm. direktør og medejer, Thomas Thomsen, at bankforbindelse lukkede firmaets konto i sidste uge, hvorfor de ansatte ikke kunne få udbetalt løn.

Fra Thomas Thomsen lyder det også uden videre forklaring, at hverken rekonstruktion eller et helt eller delvist frasalg, kunne komme på tale.

- Det, der er sket, er sket, men jeg må indrømme, at jeg har svært ved at forstå tidspunkt og sammenhæng i forhold til, at banken lukker os på et tidspunkt, hvor vores gæld til dem er på sit laveste, siger Thomas Thomsen til JV.dk.

En sag kostede tocifret millionbeløb

Han henviser dermed til, at firmaet de seneste år har haft store minusser på bundlinjen. I regnskabsårene 2018/19, 2019/20 og 2020/21, hvor de senest offentliggjorte årsrapporter er fra, lød resultatet i ApS Chr. Brinch & Søn således på -4,6, -1,0 og -7,4 mio. kr. De røde tal har tæret på egenkapitalen, der var reduceret til 126.000 kr. ved udgangen af 2020/21-regnskabet.

I 2020/21-årsrapporten henvises til en problematisk sag: ”Selskabet er i en væsentlig entreprisesag uenig med bygherren om en række forhold i den indgåede kontrakt, herunder er der uenighed om omfanget af ekstraarbejder.”

Overfor JV.dk udpeger Thomas Thomsen forklaringen på den negative udvikling som et specifik projekt for en boligforeningen i Esbjerg, der skulle have medført tab på et tocifret millionbeløb.

ApS CHR. BRINCK & SØN
Mio. kroner 2020 2019 2018
Bruttofortjeneste 18,949 29,205 29,352
Primært resultat -6,954 -0,410 -5,654
Resultat før skat -7,745 -1,073 -5,946
Årets resultat -7,417 -0,987 -4,640
Status balance 40,033 40,802 37,304
Likvide beholdninger 0,029 0,003 0,003
Egenkapital 0,126 7,545 8,532
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141