Ny institution i Brøndby går til entreprenør fra Nærum
Det blev Jönsson Entreprise, der løb med totalentreprisen på en ny, 1.650 kvm daginstitution ved Tranehaven i Brøndby Kommune, meddeler entreprenørfirmaet i Nærum på LinkedIn.
Opgaven blev vundet sammen med Pluskontoret Arkitekter og OJ Rådgivende Ingeniører A7S, som ingeniører.
Projektet er under projektering og byggeriet forventes opstartet inden sommerferien.
Arbejdet omfatter totalentreprise i tilknytning til bygningen af en ny daginstitution med tilhørende udearealer beliggende på Tranehaven 31 i Brøndby. Daginstitutionen udføres i henholdsvis et og to plan og forudsættes at huse 160 børn med tilhørende personale.
Den nye institution bliver en profilbørnehave med natur, biodiversitet og bæredygtighed som temaer for såvel bygningen som for udearealer.
JJW Arkitekter er bygherrerådgiver