23948sdkhjf

Direktørskifte i Brøndum-selskab

Brøndum Grønland A/S får ny topchef ved udgangen af april, når Lars Trankjær, nuværende direktør Grønland & Nordatlanten, overtager posten som adm. direktør i Brøndum Grønland.

Det skriver installatørfirmaet i en pressemeddelelse. 

Brøndum Grønlands nuværende direktør, Vagn Fredriksen, der har været ansat i Brøndum siden 1983, fortsætter som konsulent og medlem af bestyrelsen i selskabet.  

Kort om Brøndum Grønland

Brøndum Grønland A/S har siden 1982 opereret i Grønland med løsninger inden for VVS, sprinkler, ventilation, fjernvarme og elinstallationer til både boliger, erhverv, institutioner og industrianlæg.

Geografisk er Brøndum Grønland fast til stede i Nuuk, Sisimiut, Kangerlussuaq og Ilulissat og på Thule Air Base, dog udføres der opgaver på tværs af hele Grønland. 

Lars Trankjær har flere års erfaring med teknikentreprise og serviceforretning i det grønlandske marked, og udtaler: 

– Jeg ser frem til at føre Brøndum Grønland A/S videre, og i en tidlig dialog med vores kunder levere tekniske løsninger i høj kvalitet, kombineret med en unik lokal og kulturel viden, udtaler Lars Trankjær i pressemeddelelsen.

– Netop i disse år er vi i fuld gang med eksekvering af en ny strategisk retning for Brøndum Grønland A/S. En strategi, der skal bringe os helt i top inden for levering af tekniske løsninger og samtidig sikre en fortsat attraktiv arbejdsplads, fortsætter den nye adm.direktør. 

Samtidig med udskiftningen på direktørposten er afdelingsleder for Brøndums afdeling i Nuuk, Lasse Bøgeskov Mousten, udnævnt til afdelingsdirektør for området Nuuk Kommune og Sydgrønland (kommuneqarfik sermersooq og Kommune Kujalleq).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157