23948sdkhjf

Rejsegilde og strategisk samarbejde i Holbæk Have

En duft af helstegt pattegris, glade håndværkere og taler var opskriften på et rejsegilde for de første række- og dobbelthuse samt anden karrébebyggelse i Holbæk Have, et stort nyt boligområde i Holbæk. 

Det skriver enteprenørfirmaet Holbøll i en pressemeddelelse. 

FB-Gruppen og Ingcon vil til sommer stå klar med 80 lejligheder og i løbet af efteråret er de klar med de første 24 række- og dobbelthuse.

Entreprenør Søren Kristiansen A/S, som er en del af den sjællandske entreprenørvirksomhed Holbøll, er med på første etape og har været med til en lang række anlægsopgaver, der blandt andet omhandler kloak- og forsyningsopgaver samt jordarbejde. 

Udpeger fordele ved strategisk samarbejde 

Peter Høegh er Projektchef i Entreprenør Søren Kristiansen A/S tilskriver det gode samarbejde med Ingcon og FB-Gruppen som en af grundende til projektets vellykkede forløb. 

Når bygherre erstatter mange små udbud med større udbud og forpligter leverandører til en række byggeprojekter, så skaber det både bedre byggerier og gode arbejdsforhold. 

– Fordelene ved det strategiske samarbejde er mange. Gentagelser gør det muligt at benytte de samme byggetekniske løsninger og komponenter i flere byggerier samt reducere omkostningerne og styrke kvaliteten i byggeriet. Der bliver lagt flere ressourcer tidligt i processen. Vi får værdifulde indblik i bygherrens overvejelser samt råd til, hvordan leverandører og underentreprenører kan forberede sig, så vi for eksempel undgår koordineringsfejl, der først vil være blevet opdaget senere i processen, fortæller Peter Høegh i pressemeddelelsen. 

FB Gruppen planlægger at bygge 450 boliger over de kommende ti år.  I sommeren 2022 vil første karré i Holbæk Have klar til indflytning.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109