23948sdkhjf

Licitationen mener: Gældsætning skal ikke starte tidligt

Færre unge ender som dårlige betalere og bliver registreret i gældsregistret RKI. Mens der i 2013 var 56.000 unge mellem 18 og 30 år registreret i RKI, var tallet ved udgangen af sidste år faldet til 37.000, viser nye tal fra erhvervsorganisationen Finans Danmark.

Selvom 37.000 fortsat virker til at være et ganske højt tal, er det selvfølgelig positivt, at der er blevet langt færre unge med en gæld, hvor de ender i RKI.

Ifølge Finans Danmark skal årsagerne til færre dårlige betalere blandt andet findes i coronakrisen, hvor nedlukninger og restriktioner gennem to år gjorde det sværere at bruge penge. Derudover har flere unge fået et job, hvilket jo selvfølgelig giver flere penge mellem hænderne.

Og så er en ikke uvæsentlig faktor den nye lov, som begrænser kviklånene. Når det bliver sværere at optage de dyre kviklån, gør det selvklart gældsætningen mindre.

Generelt skal samfundet være glade for udviklingen.

For ingen er tjent med, at en generation af unge fra en tidlig alder optager så meget gæld, at de ikke kan betale den tilbage.

Men hvorfor ikke indføre en mere basal undervisning i privatøkonomi allerede i folkeskolens ældste klasser, så børn og unge fra et tidligt stadie får et bedre indblik i, hvordan man håndterer sin privatøkonomi?

Der er uden tvivl forældre, som er gode til at vejlede deres børn, men ikke alle har den mulighed. Jo før de unge får en forståelse for økonomi des bedre.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094