23948sdkhjf

Licitationen mener: Det frugtbare samarbejde mellem erhvervsliv og folkeskolen

Danmarks største aktiv er viden og knowhow, samt at landets unge efter endt folkeskole for alvor begynder deres rejse i det danske undervisningssystem.

Det er ikke mindst vigtigt, at de unge vælger fag, hvor vi faktisk ved, at der mangler arbejdskraft i fremtiden eksempelvis inden for de naturvidenskabelige fag eller erhvervsuddannelserne.

Nu er det unægtelig svært som 12-13 årig at lægge sig fast på ens fremtidige uddannelse. For både interesser og ønsker kan ændre sig. Men det handler alligevel om, at den første interesse allerede bliver indprintet fra et tidligt stadie.

Derfor er eksempelvis et initiativ som Danmarks største naturfagskonkurrence Naturfagsmaraton, hvor skoleelever fra hele landet arbejder med løsninger og udfordringer inden for matematik, håndværk, design og natur og teknologi, vigtig. Det sker i samarbejde med blandt andet erhvervslivet. Og det er jo slet ikke dumt.

For hvis der allerede fra et tidligt stadie skabes forbindelser mellem skolernes fag og virksomhederne, så bliver det faktisk begribelig for eleverne, hvad eksempelvis en ingeniør laver til hverdag. Det er her, at de første frø bliver sået for eleverne.

Man kunne så håbe, at der også blev gjort en langt større indsats for at skabe en forbindelse mellem landets folkeskoleelever og de mange bygge- og anlægsvirksomheder, der i fremtiden vil mangle arbejdskraft. For jo før at eleverne får øjnene op for erhvervsuddannelserne des bedre. Vi ved, at rekrutteringen til uddannelserne halter, og derfor skal der sættes ind så tidligt som muligt.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094