Licitationen mener: Humanister kan også bruges i byggeriet
Af Christian Brahe-Pedersen
De tider, da en rådgivervirksomhed kun skulle tænke på de rene ingeniørfaglige termer er efterhånden ved at være forbi. I takt med at eksempelvis byudviklings- og klimasikringsprojekter spiller en stadig større rolle i rådgivernes ordreportefølje, skal andre forhold nemlig også tænkes ind i projekterne end lige det rent ingeniørfaglige. Og ved et skoleprojekt er det faktisk en fordel, at der hos rådgiverne er viden om børn og undervisning.
Derfor er langt flere rådgivervirksomheder begyndt at ansætte flere medarbejdere med en anden lang, videregående uddannelse end ingeniør. En udvikling som i øvrigt også har været kendt i arkitektbranchen igennem en årrække.
Set udefra er det jo en positiv udvikling, for det skaber ikke bare mere videntunge rådgivervirksomheder. Det gør også, at rådgiverne kan levere endnu bedre projekter til gavn for deres kunder.
Det åbner samtidig for, at ikke mindst humanister kan finde en vej til bygge- og anlægsbranchen frem for den måske slagne vej igennem offentlige og statslige arbejdspladser. Det skaber jo ikke bare øgede jobmuligheder, men kræver også at de klassisk uddannede humanister får tilegnet sig en decideret forretningsforståelse og ikke kun begraver sig i tykke rapporter.
For de kan netop bidrage til en bedre forretning hos rådgivervirksomhederne, der som før omtalt vil kunne skabe nogle endnu bedre projekter med ikke-ingeniørfaglige discipliner.
Artiklen er en del af temaet Lederen.
