23948sdkhjf

NCC vinder i Whiskybæltet: Boligbyggeri for 384 mio. kr.

På kanten af kysten i Hellerup er NCC i færd med at opføre liebhaverlejligheder for Danica, og entreprenørkæmpen bliver i området en rum tid endnu. 

Salget af ejerboligerne på Tuborg Strandeng går så godt, at Danica Ejendomme, der er bygherre, har besluttet at indgå kontrakt med NCC som totalentreprenør om at bygge yderligere 38 ejerboliger, der får navnet Kysthus III.

Ordresummen på det nye byggeri er på 384 mio. kr., skriver NCC i en pressemeddelelse. 

– Byggeriet er på alle måder ud over det sædvanlige og boligerne får jo en fantastisk beliggenhed tæt på byen og havet ligesom de øvrige, siger Anne G. Jensen, der er områdedirektør i NCC og også har haft ansvaret for Kysthus I og II, i pressemeddelelsen.

Byggestart i denne måned

Boligerne, der bygges i tre klynger, er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter ligesom de andre Kysthuse.

Boligerne får alle en fantastisk udsigt med dejlige altaner, og nogle boliger får store terrasser. Hver bolig er unik og svinger i størrelsen fra 160 kvm til 340 kvm.

Moe er rådgivende ingeniør og landskabet bliver skabt af Julie Kierkegaard A/S og får en stemning af nordsjællandsk kystnatur.

Byggeriet begynder i februar i år og skal stå færdigt ultimo 2024.

Det er ifølge Danica planen, at der skal bygges fem kysthuse og i alt cirka 170 lejligheder i Tuborg Strandeng. Udover kysthusene har Danica også opført 124 lejeboliger i en separat ejendom, Bakkedraget, der stod klar til indflytning i september sidste år. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142