Når vintermaskinerne sætter ind, ligger der data bag
Når vi heldigvis - de fleste af os - kommer sikkert og fornuftigt gennem vinteren på landevejene, så send en venlig tanke til Danmark mest erfarne mand, når det handler om professionel håndtering af vinterveje. Det er Freddy Knudsen og han har siden 1986 været ansat i Vejdirektoratets Vintertjeneste.
VEJ-EU har i mange år delt ud af hans altid opdaterede viden om best practise med kursisterne. Det bliver til cirka 10 kurser per år om rationel drift og sikker trafikafvikling, når vintervejret udfordrer.
Freddy Knudsen er selvfølgelig ingeniør. Han er uddannet som civilingeniør indenfor byggeri med trafik og veje som speciale, hvorfor vejen var kort til Vintertjenesten efter endt uddannelse.
Han bor i Dragør, som giver masser af muligheder for at få afløb for Freddy forkærlighed for at udfolde sig i naturen. Han er således vinterbader, ror kajak, tager på vandreture og løber sig en tur, hvis der ikke bliver tid til at komme på en skitur. Og kan man ikke komme ud, så er der også kortklubberne at passe.
Vejr og veje
Vintertjenesten har ansvar for de målestationer om vejr og veje, der er placeret langs vores statsvejnet.
- Vi har fokus på vintervejrets betydning for fremkommeligheden på vores veje - og på at gøre noget ved problemerne inden de opstår, fortæller chefkonsulent Freddy Knudsen og fortæller, at det handler om at udveksle vejrdate med DMI og oversætte dem til nyttige vejdata.
Vintertjenesten har i alt 79 entrepriser på vejnettet, hvilket svarer til en opdeling af statsvejnettet i 60 km lange strækninger, som passer til et læs salt på entreprenørens saltspreder.
- Og vi sidder, når vinteren truer med at gøre vejene glatte, klar til at betjene vores udkaldesystem, som har vognmændene i den anden ende. I princippet accepterer vi ikke glatte og ufremkommelige veje, og vi handler derfor som oftest med fire timers varsel, så vi i bedste fald har løst problemerne med glatføre inden de opstår.
Evaluering i netværk
Freddy Knudsen er del af et større netværk, som samler erfaringer og ny viden op. Han sidder i det såkaldte Vinterudvalg, hvor også kommunerne er repræsentetret.
Her præsenteres ny viden fra ind- og udland, og her vurderer medlemmerne, hvilke landvinger indenfor vintervejr og veje, som skal testes, beskrives og iværksættes via for eksempel hjemmesider og de såkaldte håndbøger om best practise i forhold til saltning, miljø og besparelser.
- Jeg vægter også det nordiske samarbejde højt, for selvom vinteren ofte er mere snerig i Sverige og Norge, så ligner vi også hinanden. Vi anvender næsten identisk udstyr, og vores metodiske tilgang er stort set den samme, forklarer Freddy Knudsen og fortsætter:
- Evaluering er altid og sjovt nok er viser brugerundersøgelser altid, at der er størst tilfredshed, når vinteren har været mild.
Vinteren koster
Danmark bruger cirka 1,2 milliarder kroner per år på vinteren - altså på at sikre fremkommelighed og sikkerhed.
Freddy Knudsens kurser i VEJ-EU handler om at formidle mulighederne for hver år at gøre det en smule bedre end sidste år.
- Med et budget på 1,2 milliard per år, kan vi spare 12 millioner, hvis vi blot forbedrer os med bare én procent. Der er altså god økonomi i at dele ud af de redskaber for god praksis, som hele tiden kommer til, understreger Freddy Knudsen og pointerer, at der både er økonomi og sikkerhed i af kunne foretage en god afvejning af indsatsen.
- Vi står hele tiden overfor et vigtigt valg om, hvornår vi skal sætte ind med foranstaltninger. Helst ikke for tidligt, men vi må selvfølgelig heller ikke handle for sent.
Tag på kursus
Freddy Knudsen vil ikke skjule, at han gerne så meget større interesse for kurserne. Det særlige danske vintervejr giver nemlig også særlige udfordringer, fordi den viden der opbygges nemt glemmes.
- Nogle tror, at har man været på kursus én gang, så ved man alt. Men rutinerne er ikke på plads, da vi netop i Danmark kan opleve lange perioder uden praktisk erfaring. Det handler om at forstå meteorologien, hvis man arbejder med glatførevarsling. Derfor bør alle hvert år tilmelde sig et brush-up om vintervejr, og i dag har vi med e-learning de bedste muligheder for at gøre det effektivt, siger Freddy Knudsen.
Trafik i en fremtid
Fremtiden handler i Freddy Knudsens perspektiv slet ikke om det kollektive kontra private selvkørende bobler. Det handler derimod om at arbejde trafikpolitisk med det nye begreb mobilitet.
- Vi skal finde ud af, hvad øget mobilitet indebærer. For mig handler det om, at vi alle lærer at gebærde os i et sammenhængende trafiksystem, hvor hver trafikform har sine fordele og er supplerer hinanden. Gå, når det er smartes, tag cyklen, når det er hurtigst og bilen og busser, når det giver fornuft. Udfordringen bliver at skabe den brugervenlige sammenhæng, som gør det let og attraktivt, siger Freddy Knudsen og tilføjer:
- Trafikken vil sikkert fortsætte med at stige for hver udbygning, vi laver. Men måske har vi også lært, at vi ovenpå coronanedlukninger faktisk kan kommunikere og sameksisterer uden altid at stå fysisk overfor hinanden. E-learning er for ekesempel en infrastruktur, som forhåbentligt vil spare os for en god portion transport, slutter Freddy Knudsen.
