23948sdkhjf

Licitationen mener: Lynetteholms grønne profil hældes i havet

Samfundet har taget den grønne omstilling til sig og i byggebranchen er begreber som bæredygtighed og miljøhensyn knaldhårde og ofte ganske lukrative forretningsområder.

Både rådgiverne, de udførende og materialeproducenterne har på fornem vis forstået at følge markedet og pengestrømmen. Det betyder, at hele værdikæden i den danske byggebranche kan levere bæredygtige løsninger til den grønne omstilling.

Derfor kan det undre, at et fantastisk projekt som Lynetteholm i København i den grad ikke har formået at skabe en bæredygtig profil. Ikke mindst i forhold til arbejdet med at dumpe de cirka to millioner kubikmeter havbundsmateriale - såkaldt gytje - som skal graves op fra Københavns Havn, sejles væk og smides i Køge Bugt. Selvom det skulle være miljømæssigt forsvarligt, så møder det modstand fra flere sider.

I bagklogskabens klare lys havde projekt-organisationen bag Lynetteholm, som på alle måder er et godt tænkt projekt, nok valgt at gøre lidt mere ud af at skabe en bæredygtig profil. Men, måske har man tænkt, at for mange grønne løsninger ville blive for dyrt og dermed reducere projektets økonomiske bæreevne. Det er ærgerligt, for lige nu er alle pengekasser åbne for bæredygtige projekter, som medvirker til den grønne omstilling og bæredygtige byggeprocesser.

Måske skulle man have haft en større pengekasse og bedt rådgivere og entreprenører om alternative løsningsforslag.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109