Udnyt bigdata i kommunen, og red drikkevandet
Forureningen med PFOS i Korsør lærte os, at det kan være tilfældigt, at man opdager en forurening. Der er i dag ikke et samlet overblik over af hvad og hvor, der er påvist forurening. Selvom det offentlige i form af kommuner og regioner gør et stort arbejde med at forsøge at kortlægge forurening, er der ofte data, som ikke bliver registreret i offentlige databaser eller ligger i forskellige databaser. Det kræver et vedholdende fokus at opnå et samlet overblik over forureningssituationen i et område.
Høje-Taastrup Kommune har i samarbejde med Region Hovedstaden, Hofor og private virksomheder valgt at sætte gang i et projekt for at skabe et overblik over forurening med PFAS i grundvandet og vandmiljøet i kommunen.
Samarbejdet udmønter sig i, at alle stiller deres data til rådighed for NIRAS, som behandler dataene. Og det er ikke for deres fornøjelse skyld. Kommunen har i nogle grundvandsprøver på forskellige lokaliteter konstateret et forhøjet indhold af PFAS og har midlertidigt måtte lukke to private vandværker.
Enige om et samlet overblik over risikoen
I en dialog med Høje-Taastrup Kommune og Region Hovedstaden om mulige forureningskilder var alle enige om at udarbejde et samlet overblik over risikoen for påvirkning med PFAS af områdets grundvandsindvindinger.
I kommunen ligger 12 private vandværker med egen indvinding af grundvand. Desuden har vandforsyningsselskabet Hofor flere kildepladser og indvindingsoplande, som strækker sig ind i kommunen. Med den nuværende viden om forureningen og grundvandsforhold kan man ikke vurdere risikoen for påvirkning med PFAS på vandværkerne og kildepladserne.
Høje-Taastrup Kommune, Hofor og Region Hovedstaden blev derfor enige om at tilvejebringe et entydigt billede af risici i forhold til fremtidigt indhold af PFAS i lokale grundvandsindvindinger og oplandet omkring kildepladsen. Tre virksomheder indvilligede i at stille data til rådighed for projektet, og at Niras som rådgiver skulle gennemføre projektet.
Handlingsplan for initiativer i flere faser
NIRAS indhenter og vurderer alle relevante grundvandsdata (forurening, geologi og hydrologi) og andre data fra vandmiljøet fra både offentlige og private aktører samt udarbejder et samlet overblik over forureningsforholdene og de geologiske og hydrogeologiske forhold.
På baggrund af alle dataene udarbejder Niras et temakort med fund af PFAS-forbindelser i grundvandet og vandmiljøet, og hvor man samtidig kan se potentielle og påviste PFAS-kilder.
Udover at vurdere koncentrationsniveauerne af de enkelte PFAS-forbindelser vurderer NIRAS også indholdet af PFAS i de forskellige vandprøver i form af en fingerprint-analyser for at vurdere, om forekomsten af PFAS i forskellige prøver kan stamme fra den samme forureningskilde.
Ud fra resultaterne udarbejder Niras en prioriteret handlingsplan med anbefalinger til yderligere initiativer for at få et entydigt billede af risici i forhold til fremtidigt indhold af PFAS i lokale grundvandsindvindinger i kommunen og oplandet omkring kildepladsen.
Anbefalinger kan være at:
• udarbejde en revideret og opdateret geologisk model og/eller grundvandsmodel med baggrund i de nye data
• simulere forureningsspredningen fra nogle udvalgte forureningskilder
• lokalisere boringer med henblik på pejling og evt. udtagning af supplerende grundvandsprøver
Saml data, høst viden og vær på forkant
Projektet giver myndigheder og vandforsyningsselskaber et overblik over PFAS i grundvandet og vandmiljøet. De får et grundlag for at vurdere, om der er behov for yderligere aktiviteter til en risikovurdering - eventuelt ændringer for behov i indvindingsstrategi, afværge tiltag, behov for investeringer mv.
Vi anbefaler projektet som et ’rolleprojekt’, der viser, hvordan forskellige partnere samarbejder og samler og udnytter deres data (bigdata) i et område, hvor der er udfordringer med grundvandsressourcen.
Artiklen er en del af temaet Debat.
