23948sdkhjf

Michael Mortensen-selskab køber en af Hedensteds største ejendomme

Selskabet M+ Ejendomme, som er ejet af Casa-stifter Michael Mortensen, har netop købt 22.000 kvm bygningsareal og 89.000 kvm grundareal i Hedensted, som har potentiale til at blive et fremtidigt byudviklingsområde.

Det skriver erhvervsmægleren Nordicals i en pressemeddelelse. 

M+ Ejendomme fik sit navn sidste efterår, hvor Michael Mortensen og partneren Per Hansen ændrede organisations- og ledelsesstruktur i Casa Group. I den forbindelse skiftede koncernens ejendomsportefølje og projektudvikling, Ejendomsselskabet Casa, navn til M+ Ejendomme.

Salget af ejendommen sker som et led i en unavngiven sælgers generationsskifte, og parterne ønsker ikke at offentliggøre transaktionssummen. 

Ejendommen er blandt andet udlejet til Stark, der benytter den som centrallager for deres trævarer. Derudover er der yderligere to lejere. 

I forvejen ejer M+ Ejendomme en række ejendomme og ejendomsudviklingsprojekter i området mellem Aarhus og Vejle.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094