23948sdkhjf

Aarhus har fået en ny sø i udgravning til ny ringvej

Aarhus har fået sig en ny, stor sø. Man skal dog ikke regne med at kunne nyde synet af søen ret længe.

Søen er nemlig et resultat af overfladevand - altså regnvand og vand fra højere områder - der har samlet sig i en udgravning ved vejprojektet Giber Ringvej syd for Aarhus.

Den store sø bekymrer dog ikke Carsten Thomsen, der er projektleder for Giber Ringvej.

– Det bekymrer mig ikke, nej. Vi har lidt vand i de fleste udgravninger, og så er det her tilfældigvis en stor udgravning ved siden af en travl vej, siger han til TV2 Østjyland.

Som forbikørende skal man heller ikke være bekymret for, at vandet stiger op og lægger sig på vejen.

– Det skulle vi gerne have styr på, så det ikke flyder over. Især så længe det er frostvejr, ville det være rigtig skidt, hvis det skete, siger Carsten Thomsen.

Giber Ringvej er en kommende omfartsvej og ringvej, der vil komme til gå syd om Aarhus. Vejen bliver en del af den fremtidige tredje ringvejsforbindelse, der skal gå rundt om Aarhus.

Carsten Thomsen forventer, at Giber Ringvej forventes at stå færdig om cirka et år.

– Vi regner med at kunne åbne hovedstrækningen til december. Vi lovede i tidernes morgen politikerne, at vi var færdig den 31. december, men hoved på blokken kan jeg ikke sige, om det bliver lige før eller efter nytår, siger projektlederen.

Carsten Thomsen fortæller, at der stadig mangler at blive lavet mange ting på projektet, hvor der lige nu arbejdes på flere forskellige ting.

Med hensyn til 'søen' så bliver vandet pumpet væk, når der igen skal arbejdes i området.

Carsten Thomsen, kan ikke sætte nogen dato på endnu, men fortæller, at der nok går nogle måneder. Projektet forventes at koste 373 millioner.

Forsidefoto: Colourbox

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.257