23948sdkhjf

Østjysk hold vinder daginstitutionen med aktiv profil i Horsens

Udviklingen af Horsens' tidligere godsbaneareal er godt i gang, og nu bliver området også rammen om en ny daginstitution med et særligt kendetegn i form af forskellige bevægelsesfaciliteter.

Sammen med entreprenørfirmaet Torntoft & Mortensen, Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma og Sweco har GPP Arkitekter vundet konkurrencen om den nye bevægelsesinstitution og multihal. Det oplyser arkitektfirmaet på sin hjemmeside. 

Bygningen opføres for Horsens Kommune ved siden af det nye VIA Campus i Horsens. 

Projektet omfatter et flerbrugerhus med integreret daginstitution og forskellige bevægelsesfaciliteter, der blandt andet skal anvendes af de nærliggende uddannelsesinstitutioner, Social og Sundhedsskolen og VIA Pædagoguddannelsen. 

Daginstitutionen rummer faciliteter og grupperum til i alt 120 børn og bevægelsesdelen disponeres med en stor opdelelig multihal, motorikhal og aktivitetsrum samt omklædningsfaciliteter og depoter.  

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.116