23948sdkhjf

Byggestart efter nytår - Udvikler opfører 188 boliger i Vinge

Ejendomsudvikleren Innovater A/S har netop fået byggetilladelse til at opfører 188 boliger i Vinge ved Frederikssund og forventer at starte byggeriet i udviklingsområdet i løbet af 1. kvartal 2022. Det skriver Frederikssund Kommune i en pressemeddelelse. 

– Når vi kan udvikle i et åbent og tillidsfuldt samspil, som det er tilfældet med Frederikssund Kommune, så opnår vi sammen bedre løsninger, og vi glæder os til, at udviklingen i Vinge for alvor tager fart, udtaler udviklingsdirektør hos Innovater, Peter Søgaard, i pressemeddelelsen om samarbejdet med Frederikssund Kommune om det store projekt. 

Tidligere på året indgik kommunen en betinget købsaftale med Innovater om køb af tre matrikler lige syd for Vinge Station. Handlen er nu endelig. Samtidig meddeler udvikleren, at der indgået aftale med supermarkedskæden Netto om at åbne en butik i stueetagen i det nye byggeri. Innovater arbejder også med planer om, at der skal være et apotek eller en café i gadeplan, der kan være med til at skabe liv og aktivitet i området. 

I alt planlægger ejendomsudvikleren at opføre seks bygninger i fem til syv etagers højde, der alle vil blive certificeret efter DGNB-standarden. 

De 188 lejligheder, som bygningerne skal rumme, bliver både et- og fireværelses lejligheder, ligesom der etableres fælleshus. Det etableres opholdsarealer til beboerne på såvel tagterrasse som i terræn til leg, ophold og fællesaktiviteter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078