23948sdkhjf

Casa finder partner til 12.800 kvm boligprojekt i Aarhus

Nu stempler Casa og CapMan ind i udviklingen af Katrinebjerg-området i Aarhus med et boligområde mellem Rødkløvervej og Katrinebjergvej på 12.800 kvm. Parterne har indgået et joint venture om udviklingen og opførelsen af i alt 209 boliger i varierende størrelse på grunden lige nord for Aarhus Universitet.   

Det oplyser Casa, som både er udviklinger, totalentreprenør og invester på projektet, i en pressemeddelelse. 

Arkitekterne fra Aart har slået stregerne til boligprojektet. Niras er tilknyttet som ingeniør.

Der foreligger en upåanket lokalplan for området, og projekteringen pågår. Der er forventet opstart af byggeriet i marts 2022 og aflevering i januar 2024.

Katrinebjerg-området er et af flere områder af Aarhus, der i disse år udvikles og byfornyes. Det har således forandret sig betragteligt de seneste år til i dag at repræsentere den blandede by med både studiemiljø, familieboliger, virksomheder og uddannelse indenfor kort afstand. For få år siden var området mere præget af industri og erhverv.

Casas projekt på Katrinebjerg

  • Areal: 12.800 kvm
  • Antal boliger: 209
  • Investor: Capman (85 pct.) og Casa (15 pct.)
  • Ejendomsudvikler og totalentreprenør: Casa
  • Arkitekt: Aart
  • Ingeniør: Niras

Lommeparker 

Ud over de 209 boliger etableres 60 tilhørende parkeringspladser. Bebyggelsen er i varierende højder – fra tre til seks etager – for at skabe liv og åbenhed i byggeriet. I gårdrummet etableres et rekreativt område med åben adgang for alle, og på ydersiden plantes der lommeparker, der skal fungere som små, grønne oaser for hele området. Det nye boligområde DGNB-guld certificeres. 

– Vi tilføjer med dette projekt yderligere 12.800 kvm til vores gode samarbejde med CapMan, og det glæder mig, at vi denne gang kan lave et joint venture sammen i det jyske, siger Torben Modvig, adm. direktør i Casa, i pressemeddelelsen. 

CapMan og Casa samarbejder allerede om renoveringen af en kontorbygning på Lindevangs Allé, Frederiksberg, og et boligprojekt på Egegårdsvej, Rødovre. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219