23948sdkhjf

Sådan vil Bach Gruppen lovliggøre tre bølger med stålforstærkning

Rådgiverfirmaet Sweco er nu kommer frem til, hvordan Bach Gruppen kan lovliggøre tre af de bygninger i Bølgen i Vejle, som det midtjyske entreprenørfirma er bygherre på. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Vejen til en lovliggørelse af det ikoniske byggeri ved Vejle Fjord bliver en forstærkning med fladjern i trappe- og elevatortårnene. 

Ifølge Vejle Amts Folkeblad viser Swecos notater blandt andet, at der ikke er risiko for svigt i konstruktionerne samt at der ikke er risiko for at opholde sig i bygningerne. Under ekstreme vejrforhold er der dog risiko for, at toppen af bygningerne kan svaje mere end godkendt.

Sweco har udført beregningerne på tre af de fem Bølgen-bygninger, som Bach Gruppen opførte fra 2015 til 2018, efter at det i april kom frem, at bygningerne er udført med en anden metode end de to første bølger. Metoden handler om hvordan kernerne i centrum af boligtårnene er blevet stabiliseret. Bygherren orienterede dog ikke Vejle Kommune om denne væsentlig ændring af byggemetoden, hvorfor kommunen i maj i år udbad Bach Gruppen om dokumentation, så bygningerne kan lovliggøres.  

- Nu skal løsningsforslaget projekteres færdigt, og så skal det godkendes hos Sweco og kommunen. Det forventer vi kan ske i 2021, og så vil arbejdet blive udført i 2022, siger Martin Rasmussen, direktør i Bach Gruppen, til Vejle Amts Folkeblad om det videre arbejde med sikring af Bølgen-bygningerne .

- Det skulle man have gjort

Licitationen interviewede Martin Rasmussen i forbindelse med, at det i april kom frem, at Bach Gruppen ikke havde opført de tre sidste bygninger i Bølgen efter samme metode som de to første. Han erkendte dengang, at fimaet skulle have orienteret Vejle Kommune om ændringen i metode:

- Det er nemt for mig, at sige, at det skulle man have tænkt på dengang, men selvfølgelig står det lysende klart i dag, at det skulle man have gjort. Jeg vil omvendt ikke slå nogen i hovedet for, at man ikke tænkte på det dengang, sagde han dengang til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Kort fortalt skulle alle fem 'bølger' i Vejle-byggeriet egentlig være blevet opført med freyssinet-liner, kraftige stålwirer der skulle være spændt op fra top til bund inde i bygningernes kerne for at holde de 10 etager høje bygninger stabile.

Kun de første to af bygningerne blev udført med den metode. Da Bach Gruppen byggede de sidste tre bølger i 2015-18, valgte Bach Gruppen en anden konstruktionsmetode, der kort sagt går ud på at støbe betonen på stedet, fortalte Martin Rasmussen i april.

Artiklen er en del af temaet Betonskandalen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157