23948sdkhjf

Casa køber 50.000 kvm til boligbyggeri

Glostrup er centrum for entreprenør- og udviklingskoncernen Casas seneste store grundkøb.

Det skriver Casa i en pressemeddelelse.

Mere præcist drejer det sig om en 49.230 kvm grund på Ejby Mosevej i bydelen Ejby, hvor Casas plan er at udvikle og opføre boliger over de kommende år.

Fakta: Casas grund på Ejby Mosevej i Glostrup 

  • Ejendom: Ejby Mosevej 30, Glostrup
  • Grundareal: 49.230 kvm
  • Lokalplansproces forestår
  • DGNB Guld-certificering
  • Ingeniør og arkitekt: Endnu ukendt
  • Udviklingsrådgiver: Becker & Nielsen

Ejby, som ligger imellem Glostrup og Herlev, består i dag af en mindre bebyggelse. Ønsket fra entreprenørens side er at skabe et boligområde langs Nordre Ringvej i samspil med det eksisterende boligområde. Området ligger både tæt på grønne områder og den kommende letbane i hovedstaden.

- Områderne omkring København rummer næsten uanede muligheder, hvis man, som Casa, har ressourcerne og ambitionerne, siger Torben Modvig, adm. direktør i Casa, i pressemeddelelsen om grundkøbet. 

Det nye boligområde forventes certificeret til DGNB-guld.

Lokalplanen forventes i samarbejde med Glostrup Kommune at kunne vedtages omkring årsskiftet 2022/2023.

Læs mere om: Casa
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11