Licitationen mener: Flere i uddannelse kræver samarbejde
Af Christian Brahe-Pedersen
I 2017 fastsatte Folketinget en målsætning om, at 90 pct. af de 25-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse i 2030.
Med ni år til udløb viser en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening nu, at mange kommuner er meget langt fra målsætningen.
Foreløbig er det kun syv kommuner, som opfylder kravet om 90 pct. - alle lokaliseret nord for København. I 60 kommuner er man 5 pct. eller mere fra målsætningen.
Det er ganske enkelt ikke godt nok, men spørgsmålet er jo, hvem der har ansvaret. Skolerne bør jo i langt højere grad øge deres vejledning hen imod, at flere vælger en erhvervsuddannelse og ikke udelukkende fokusere på den gymnasiale vej.
Forældrene har også et ansvar. Måske et af de største. For det er ved middagsbordene i de danske hjem, at samtalen omkring de unges fremtid skal tages. Her er forældrene nødt til at indse, at det faktisk er lige så fint at tage en håndværksuddannelse som at gå efter studenterhuen.
Det er jo ofte, at man hører, at studenteksamen ikke var det rette, og at en ung student egentlig altid har haft lyst til at arbejde med hænderne.
Hvorfor ikke allerede i folkeskolen etableres et langt bedre formaliseret samarbejde mellem skolerne og de lokale virksomheder, der rækker ud over erhvervspraktikken? Hvor skolerne kan bruge virksomhederne i undervisningen, og de unge dermed kan få øjnene op for, hvad der sker hos eksempelvis en tømrer.
Lige nu er vi langt fra den nationale målsætning om 90 pct., så alle midler bør tages i brug.
Artiklen er en del af temaet Lederen.
