Den sidste entreprenør
Da Gulvbranchen for nylig satte rammerne og betingelserne for deres arbejde til debat, skete det med deltagelse af repræsentanter fra de rådgivende ingeniører, arkitekter samt en hovedentreprenør. Der ud over deltog også en repræsentant fra Værdibyg.
Med overskriften; "Tillid og mistillid i byggeprocessen" var der lagt op til debat af rammer og betingelser for én af de entreprenører, der er sidst i byggeriets produktionskæde - det jeg her kalder "den sidste entreprenør". Og det skete med afsæt i en til lejligheden udarbejdet beskrivelse af, hvordan en gulventreprenør oplever såvel udbuds-, tilbuds- som produktionsfasen. Ikke overraskende oplever "den sidste entreprenør" kaotiske rammer for deres arbejde. Tidsplaner der er skredet, en indflytningsdato der presser sig på, et byggebudget der er anstrengt af overskridelser - i det hele taget noget der måske bedst kan beskrives som "panik før lukketid".
Tilbagemeldingerne fra panelet af rådgiver og hovedentreprenør var klar: som én af de sidste entreprenører er I nødt til at engagere jer tidligt i byggeriets planlægningsproces. Deltag i planlægningen - også inden det er jeres tur på byggepladsen. Deltag i ugemøder, op til opstart af jeres entreprise. Vær tydelig i forhold til de forudsætninger og behov I har for at kunne udføre jeres arbejde. Få lokale aftaler i stand og deltag på en måde der skaber en god "produktionskultur".
Tidsplan i kontrakt
En anden gennemgående anbefaling var, at "den sidste entreprenør" skal sige fra i forhold til tidsplaner, der ændres. Ændrede tidsplaner er at betragte som en ændring af kontraktgrundlaget og skal drøftes mellem kontraktpartnerne. Ændringer i tidsplanen skal ikke bare stiltiende accepteres eller presses igennem. Og det kræver som nævnt at gulventreprenøren, maleren, fugeentreprenøren - og hvem der ellers er sidst i produktionsprocessen - engagerer sig i god tid, inden det er "deres tur". Det handler altså om at være aktiv i produktionsplanlægningen og om at bidrage til en samarbejdskultur med forståelse for de rammer og betingelser, et byggeprojekt er udbudt på. Men også hvilke betingelser, der rent byggeteknisk, skal være til stede, for at der kan udføres et kvalitetsarbejde, som bygherren i sidste ende skal leve med, mange år efter byggeriet er afsluttet.
Betingelser justeres
En interessant tilbagemelding fra alle i panelet var konstateringen af, hvorledes byggeriets almene betingelser AB 18 og ABR 18, der er udarbejdet af byggeriets parter som et "afbalanceret aftalegrundlag", bliver justeret til ugunst for såvel rådgivere som udførende virksomheder. Det er oplevelsen, at dygtige bygherreadvokater med afvigelser og ændrede betingelser justerer i det, der skulle være et afbalanceret fælles sæt udbudsbetingelser. Om synspunktet og kritikken af bygherresiden kom frem, i mangel af en bygherrer i panelet, er uklart. Men synspunktet og konstateringen var ikke til at tage fejl af. Den blev udtrykt af såvel repræsentanter fra rådgivere som udførende. Byggeriets parter må simpelthen insistere på, at spillereglerne følges, som de er aftalt i AB, men også at de mange gode råd og vejledninger fra eksempelvis Værdibyg, bringes i spil for at sikre gode og værdiskabende byggeprocesser - fra start af et byggeprojekt til aflevering og ibrugtagning.
Mit råd baseret på paneldebatten er, at der er brug for, at de, der repræsenterer "den sidste entreprenør" - for eksempel gulvbranchen og malerfaget - må på banen med vejledninger, tjeklister og kompetenceudvikling af virksomhederne. For spillereglerne skal være klare og skal gælde for alle i byggeriets produktionsproces fra den første til den sidste entreprenør. Her ligger endnu en rolle at spille for Værdibyg - i samarbejde med de relevante brancheorganisationer og ikke mindst de berørte virksomheder.
Artiklen er en del af temaet Debat.
