23948sdkhjf

Licitationen mener: Moralen halter på villavejene

Det har været der så længe, nogen i byggebranchen kan huske, og det forsvinder nok ikke foreløbig. Måske aldrig.

Jeg taler om det sorte arbejde, som fortsat hersker i fuldt flor på de danske villaveje og lejlighedskomplekser.

En ny undersøgelse fra Tekniq Arbejdergiverne og Yougov viser, at 28 pct. af landets boligejere ingen skrupler har over at benytte sig af sort arbejde, mens 15 pct. ikke selv benytter sort arbejde, men ingen problemer har med, at andre benytter sig af det.

Samtidig tager færre boligejere afstand fra sort arbejde i forhold til en lignende undersøgelse for et år siden.

Undersøgelsen vidner jo om, at moralen i den grad halter på de danske villaveje. For ikke bare unddrager brugere og udøvere af det sorte arbejde samfundet for store skatteindtægter. Det tager også arbejdet fra den hæderlige del af den danske bygge- og anlægsbranche, ligesom det bidrager til væsentlig dårligere byggeri herhjemme.

For boligejerne vælger måske ikke nødvendigvis den bedste håndværker til opgaven, når de vil have arbejdet udført uden regning. Det kan skabe byggesjusk, som oven i købet ikke er dækket af bygningsforsikringer eller garantiordninger.

Boligjobordningen ser ikke umiddelbart ud til at have en gavnlig effekt på det sorte arbejde. Ingen undersøgelser dokumenterer det.

Derfor skal boligejere og virksomheder selvfølgelig rammes så eftertrykkeligt økonomisk, hvis det sorte arbejde opdages. En dårlig moral skal nemlig ikke lønne sig.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.136