2

Billeder

Christian Iversen

Kriser skaber opbrud og mulighed for nytænkning. Klimakampen handler derfor ikke kun om at reducere CO2-udslippet globalt, men også om at skabe grønnere vækst og at anvende klodens ressourcer bedre. Cirkulær økonomi er et godt eksempel på, hvordan klimakrisen, har givet os alle anledning til at tænke os godt om en ekstra gang. For tænk sig, at vi i hundredevis af år har produceret og forbrugt så usmart og dyrt, som vi har gjort.

Vi virksomheder har indkøbt materialer og i stride strømme sendt dem i produktion for at svare på markedets efterspørgsel (nogle gange mere end de efterspurgte). Alle resterne af de materialer, som vi har brugt undervejs, har vi smidt ud, dumpet til storskrald eller sendt til forbrænding. Det er ressourcer og økonomisk gevinst lige ud ad vinduet. I virkeligheden helt tosset. Netop den tossethed har vi i Forbo kigget på - og derfor anvendt mere og mere scrap i produktionen for at minimere fabrikkernes spild.

Cirkulær økonomi for dummies

Vi har i mange år kaldt overskyende, og ikke umiddelbart anvendelige materialer for "affald". Intet kan være mere forkert. Resurser der er tilovers eller ikke bliver brugt direkte i produkter, er ikke affald, men derimod værdifulde materialer. De kan skabe værdi og nye produkter, fuldstændig på lige fod med øvrige ressourcer. Hvis endnu flere turde indse, at klogere anvendelse af ressourcer faktisk gør en bæredygtig forskel, så ville vi være nået længere i den grønne omstilling. Det estimeres, at cirka 45 pct. af samtlige globale CO2-udledninger kan reduceres gennem brug af mere miljøvenlige materialer samt en smartere anvendelse af dem.

Her spiller cirkulær økonomi en afgørende rolle. Overvej eksempelvis, hvor smart det kunne være, at du, i tilfælde af at dit køkken går i stykker, kun skulle udskifte det eller de elementer, der er gået i stykker, og at virksomheden, der har lavet køkkenet, så kommer og installerer nye elementer, der er magen til. Hurtigt og nemt. Og at de elementer, der gik i stykker i dit køkken, ryger tilbage til virksomheden, der så reparerer dem, sætter dem i stand og lader dem indgå på ny i et nyt køkken eller i en helt anden kontekst, så de får ny værdi. Eller cirkulære gulve, som vi laver i min virksomhed. Når et lille område af et gulv går i stykker, så vil vores gulve i fremtiden være designet til nemt og hurtigt, at kunne skilles ad, så vi kan bearbejde og genanvende de gulvelementer i produktionen, der ellers er gået i stykker, og tage dem i brug, når vi producerer og lægger et nyt gulv en anden gang.

På den måde tjener vi som virksomhed penge på, at vores ressourcer bliver brugt igen og igen. Kloden vinder, fordi flere naturlige ressourcer får et længere liv. Og forbrugerne - de får bedre service. For helt ærligt, vil du så ikke hellere nemt og hurtigt få dit køkken eller gulv repareret til noget, så godt som nyt, i stedet for at kassere det hele og smide en masse ud? Særligt hvis du så samtidig både sparer penge som forbruger, og er bevidst om, at du gør god gerning for vores alles klima?

Cirkulær økonomi skaber bedre liv

Klimakampen handler altså ikke kun om procenter, temperaturmål og tipping-points. Det handler også om; bedre service for forbrugerne, smartere design af produkter, mere effektiv og miljøvenlig anvendelse af ressourcer, og om grøn vækst.

Det kan godt være, at klimakrisen ser uoverskuelig ud, og det er den også. Men klimakrisen kan vi modsvare og modvirke, hvis vi vil. Der er håb, men det kræver, at vi begynder at tale mere om cirkulær økonomi i klimakampen og i byggeriet, og at vi får flere med på vognen. Virksomheder som min egen og mange flere er i fuld gang, hver eneste dag med at skabe CO2-negative produkter og cirkulære løsninger.

Jeg er i hvert fald optimist. For når vi sætter modige mål og handler klogt i samspil med forbrugerne, så kan vi komme langt længere end vi tror.

Artiklen er en del af temaet Debat.