23948sdkhjf

650 millioner til landets togstationer – arbejdet starter i Brønderslev

Tilgængeligheden på Brønderslev Station får nu et løft til gavne for kørestolsbrugere, ældre og familier med barnevogne. Pengene til forbedringerne kommer fra en 650 mio. kr. stor pulje til forbedret tilgængelighed på stationer langs statens jernbanenet, som parterne bag Infrastrukturplan 2035 er blevet enige om principperne i.

Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Niveaufri adgang, elevatorer, gangbroer, ledelinjer og ramper er nogle af de tiltag, som puljen kan bruges til. Puljen på 650 mio. kr. skal udmøntes i perioden 2022 til 2035, og det primære mål med midlerne er at gøre stationerne tilgængelige for alle mennesker uanset behov.

 

Parterne bag Infrastrukturplan 2035 er nu blevet enige om principperne for udmøntningen af puljen, herunder at Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen skal inddrages i det løbende arbejde. Parterne er også enige om en rullende udmøntning af midlerne fra puljen, så der hvert år træffes beslutning om, hvilke nye projekter, der skal sættes i gang. 

Kan være klar i Brønderslev i 2024

Som det første skridt har parterne som nævnt besluttet, at Banedanmark skal igangsætte et arbejdet med at justere perronhøjden på Brønderslev Station.

Indstigningshøjden på togene, der stopper på den nordjyske station, er på 55 cm, men den perron er blot 26 cm. Det giver problemer for eksempelvis kørestolsbrugere, der har behov for hjælpemidler. Men også for ældre og familier med barnevogne kan niveauforskellen mellem tog og perron give udfordringer. 

Banedanmark anslår, at tilgængeligheden kan være løftet på stationen i starten af 2024. 

Parterne har i første omgang besluttet, at Banedanmark skal gå i gang med det forberedende arbejde til at hæve perronerne på Brønderslev Station. Når det forberedende arbejde er afsluttet i løbet af 2022, vil parterne endeligt skulle beslutte at gennemføre projektet.

Penge og projekter i puljen: 

  • Puljen er på 650 mio. kr. svarende til, at der i gennemsnit årligt er afsat 46 mio. kr. til projekter, som kan løfte tilgængeligheden i perioden 2022-2035.
  • Tilpasning af perronhøjder således der skabes niveaufri ind- og udstigning mellem tog og perron. 
  • Etablering af elevatorer, gangbroer, hindringsfri adgang til perroner og trinovergange ved etablering af ramper til/på perroner. 
  • Øvrige mindre tilgængelighedsprojekter for eksempel ledelinjer, informationssystemener, belysning på adgangsveje og perroner. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11