Licitationen mener: Udspil begrænser privat boligbyggeri
Af Christian Brahe-Pedersen
Ambitionerne er store for regeringen, når det gælder dens boligpolitik. I går kunne indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) præsentere regeringens nye boligudspil. Et udspil, statsminister Mette Frederiksen (S) allerede afslørede noget af i sidste uge i sin åbningstale i Folketinget med løftet om 22.000 nye almene boliger.
Almene boliger fylder da også sit i udspillet, som udover de 22.000 almene boliger rummer planer om 4.000 nye studieboliger og en forhøjelse af den almene byggeprocent fra 25 til 33 pct.
Ikke mindst det sidste vil sætte mange private bygherrer under pres, og det kan meget nemt føre til dyrere boliger eller helt bremse det private boligbyggeri, fordi det ikke kan betale sig for de private bygherrer at bygge, hvis de kun disponerer over 66 pct. af deres byggerier.
Der skal ikke herske tvivl om, at der er brug for flere almene boliger i de store byer. Med den aktuelle boligsituation risikerer ikke mindst København at blive en by for de velstillede.
Problemet er jo bare, at der mangler byggegrunde i de store byer. Var de til stede, var der jo ingen grund til at vride armene rundt på de private bygherrer.
Det private og almene boligbyggeri bør gå hånd i hånd og sikre en diversitet på boligmarkedet. For mon ikke man godt kunne få de private bygherrer til at hjælpe med det, hvis der er grunde nok.
Men lige nu lægger regeringen op til begrænsninger i det private boligbyggeri. Det er ikke vejen frem.
Artiklen er en del af temaet Lederen.
