3

Billeder

Filsø Naturcenter i Vestjylland går i ét med naturen. Det prisvindende byggeri er eksempel på, hvad moderne in-situ-støbning kan. Arkitekten er Schønherr. Foto: Carsten Ingemann for Schønherr

For arkitekter er beton ét materiale blandt mange. I nogle typer byggerier er det et potentielt til- eller fravalg - i andre byggerier er det en grundlæggende forudsætning for projektets virkeliggørelse. Klimadagsordenen har dog tilføjet en ny dimension til den ligning. Markedets krav til bæredygtige projekter, det store fokus på grønne certificeringer samt kommende lovkrav til byggeriers CO2-aftryk gør, at man i designfasen mere end nogensinde før er opmærksom på klimatiske konsekvenser af produktvalg. Det fordrer, at man gentænker byggeriet.

”Designfasen er helt afgørende for, at vi får klimaaftrykket ned. Man skal udfordre den konventionelle måde at bruge materialer på.
Lene Espersen, adm. dir. i Danske Arkitektvirksomheder

Da produktionen af cement og beton fylder meget i den samlede, nationale emission af CO2, er det naturligvis et fokusområde for arkitekter, fortæller adm. dir. for brancheorganisationen Danske Arkitektvirksomheder Lene Espersen. Men det er ikke ensbetydende med, at de ligefrem fravælger beton. Det skyldes ikke mindst betonbranchens eget klimafokus, forklarer hun.

"Betonbranchen har i høj grad lyttet til de politiske signaler om, at man ønsker, at beton skal bidrage mere til klimaindsatsen. Det ser vi f.eks. i Bæredygtig Beton initiativet, hvor målet er at reducere klimaaftrykket med 50 pct. i 2030. Derudover har Aalborg Portland allerede nu cementtyper med 30 pct. mindre CO2-udledning. Det er jo positivt. Det kan påvirke arkitekters valg af materialer," siger hun.

Et spørgsmål om ressourcer
Lene Espersen minder dog om, at træerne ikke vokser ind i himlen, blot fordi byggeriets parter er begyndt at fokusere på klimabelastninger. Skal byggeriet for alvor komme i gang med at minimere dets klimatiske fodaftryk, kræver det et langt sejt træk - og måske en holdningsændring i branchen, mener hun. Det er der også andre aktører, der mener. Deriblandt brancheorganisationen Dansk Betons chef Dorthe Mathiesen, som bl.a. mener, byggeriet skal lægge flere kræfter i projekters designfase. Det for at undgå standardløsninger, som måske ser billige ud set gennem de økonomiske briller - men som bliver dyre set gennem klimatiske.

Den konklusion nikker Lene Espersen bekræftende til: ”Jeg er meget enig med Dorthe Mathiesen i, at designfasen er helt afgørende for, at vi får klimaaftrykket ned. Man skal udfordre den konventionelle måde at bruge materialer på. Men det kræver selvsagt, at
vi afsætter ressourcerne til det. Det er vigtigt,” siger hun.

Lad være med at rive ned
Et andet område, hvor Lene Espersen mener, at en ændring af klassiske tankemønstre har potentiale for at gøre en positiv forskel i klimaindsatsen, er med hensyn til holdbarhed og renovering. ”Det mest bæredygtige byggeri er det, der allerede er bygget. Her har vi jo allerede lukket CO2’en ud i atmosfæren. Jo mere af det eksisterende byggeri, man kan renovere og bevare, desto mere klimavenlige kan vi være,” siger hun. I den forbindelse har hun en opfordring til byggeriets øvrige parter – deriblandt betonbranchen. ”Beton har den gode egenskab, at det kan stå meget længe. Det betyder, at du i mange tilfælde reelt
kan strippe en bygning for yderste lag og bevare rå-strukturen i beton. En beregningscase fra Rambøll for Hedelunden i Greve viste, at CO2-udledningen ved renovering ville være en halvtredsindstyvendedel i forhold til nedrivning,” siger hun og tilføjer: ”Et af de steder, hvor jeg håber, at betonbranchen vil være med til at have en stærk stemme, er ved at sige: Lad nu det stå, vi allerede har opført. Renover fremfor at rive ned, når det er muligt. Det bedste, man kan gøre, er at undgå unødigt at producere affald.”

Erfaringerne fra tidligere tiltag
Vi kan ikke undvære beton, men vi kan bruge den smartere, mener direktøren for Danske Arkitektvirksomheder. Det gælder både, når vi renoverer, og når vi bygger nyt. Derudover mener Lene Espersen, der har en fortid med flere ministerposter, at politiske krav til byggebranchen vil blive afgørende for udviklingen. Hun bifalder, at der fra 2023 er krav til byggeriets emissioner, og mener ikke, at hverken betonbranchen eller andre i byggeriet bør se negativt på dem. Hun minder i den forbindelse om, at Danmark og det danske erhvervsliv har gode erfaringer fra tidligere tiltag. ”Min holdning er, at lovkravene på området skal skærpes løbende. I den forbindelse skal vi huske, at hele verden er optaget af samme problem. Hvis vi kan finde løsningerne med klimavenlige produkter og løsninger i byggeriet, kan det blive til et nyt eksporteventyr - lige præcis som vi oplevede med energieffektiviseringen.”

DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER
Danske Arkitektvirksomheder er brancheorganisation for arkitektfirmaer og er medlem af Dansk Industri.
Organisationen har omtrent 700 medlemsvirksomheder, der tilsammen beskæftiger ca. 5.500 arkitekter, landskabsarkitekter, bygningskonstruktører samt øvrigt teknisk og administrativt personale.
Medlemsvirksomhederne spænder størrelsesmæssigt fra enkeltmandsvirksomheder til Danmarks største arkitektvirksomheder, som hver beskæftiger mere end 400 ansatte i ind- og udland.