23948sdkhjf

Firedobbelt rejsegilde i Aalborgs søheltekvarter

Normalt omfatter et rejsegilde et enkelt byggeri, men i dag mandag 11. oktober tager Himmerland Boligforening hele fire afdelinger – 10, 11, 12 og 13 - i ét hug. 

Det i et område hvor navne som Otto Ruds Gade og C.V. Jessens Gade fører tankerne hen på danske søhelte og gamle dage. Gamle er – og snart var – også noget, man kan sige om bebyggelserne, der er under kærlig behandling i Aalborgs Søheltekvarteret. 

– Fælles for afdelingerne er, at der er tale om en homogen og tidstypisk bebyggelse opført i den tidlige efterkrigstid. Beliggenheden er endnu mere attraktiv end ved indvielsen, men de senere år blev det mere og mere tydeligt, at der var behov for at få tilført nyt liv til både boligerne og byggeriet som sådan. Selvfølgelig har vi i årenes løb renoveret afdelingerne, men det har i sagens natur ikke kunnet fjerne et præg af utidssvarende indretning, udtjente installationer, ringe indeklima og for højt energiforbrug, fortæller direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening i en pressemeddelelse om rejsegildet og renoveringen. 

Mens afdeling 10 på Kastetvej/Otte Ruds Gade består af 80 boliger, er der 16 i afdeling 11 på Kastetvej/C.V. Jessens Gade. Dertil kommer 34 boliger i afdeling 12 på Kastetvej og endelig 12 boliger i afdeling 13, der ligeledes ligger på Kastetvej. 

Generelt er der tale om gennemgribende renovering af de mange boliger og deres omgivelser. En stor del af byggeriet er bliver renoveret ud fra et bevaringsmæssigt perspektiv, hvor de røde teglfacader er fastholdt og nye materialer i tråd med det oprindelige udtryk. Nogle steder er der dog tale om en markant ombygning, hvor bygningerne har fået et anderledes udtryk end det velkendte. 

Efter planen vil de sidste boliger i de renoverede afdelinger være klar til at modtage deres beboere i foråret 2022. 

Det samlede budget for renoveringen af de fire afdelinger er godt 200 mio. kr. 

– Rejsegildet markerer dog ikke ligefrem, at vi er ved at være færdige i Søheltekvarteret, for efter et stort og kompliceret indledende arbejde kan vi nu gå i gang med renoveringen af afdeling 8, der består af flere end 300 boliger i primært Steen Billes Gade. Vi indleder den første del af genhusningen af beboerne primo december, hvorefter håndværkerne rykker ind, oplyser Ole Nielsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11