23948sdkhjf

NCC og Brøndum vinder rammeaftale til 500 millioner

Når Gentofte Fjernvarme sætter gang i sin store plan for udbygning af fjernvarmen i Gentofte Kommune bliver det med NCC og Brøndum i en nøglerolle. 

Gentofte Fjernvarmes fjernvarme-plan indebærer, at cirka 6.100 husstande vil få tilbud om at blive koblet på fjernvarmenettet frem til 2028. Arbejdet er udbudt i to rammeaftaler, Øst og Vest, og i konsortium har NCC og Brøndum nu vundet Delkontrakt Vest, oplyser parterne i en pressemeddelelse. 

Delkontrakten omfatter i løbet af perioden cirka 40 km hovedledning og fjernvarme til op mod 3.000 husstande. Opgaven omfatter jord-, beton-, belægnings-, montage- og smedearbejde samt levering af præisolerede fjernvarmerør og komponenter. 

Rammeaftalen løber i to år og rummer option for forlængelse op til fem gange et år. Aftalen giver mulighed for en samlet fælles kontraktsum på op til knap 500 mio. kr. i perioden. 

325 års erfaring 

NCC og Brøndum stiller med en erfaren gruppe til kerneholdet på opgaven med syv personer med til sammen 325 års erfaring.

Brøndums ekspertise kommer i spil, når de skal udføre alt smedearbejde. 

– Kontrakten er en fortsættelse af det gode samarbejde, vi allerede har med NCC på en fjernvarmerammeaftale med Hofor (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, red.), siger Tue Sjøntoft, adm. direktør i Brøndum, i pressemeddelelsen.

NCC har hertil kompetencerne, når det handler om jord- og betonarbejdet.

Skurbyen er sat op ved Vangede Station, og arbejdet er sat i gang ved Ellegårdsvej i Dyssegårdskvarteret.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203