23948sdkhjf

14.000 kvm boligbyggeri indleder Hørsholms PH Park

Arbejdet med at omdanne den tidligere hospitalsgrund i centrum af Hørsholm til PH Park er nu officielt gået i gang. 

Det første spadestik til to af i alt fire byggefelter på grunden blev taget onsdag den 15. september. Projektet omfatter 131 boliger, fordelt på tre typer bygninger – punkthuse, rækkehuse og etageboliger med et etageareal på næsten 14.000 kvm. Hertil kommer 7.000 kvm parkeringskælder under og mellem bygningerne.

– Det er hospitalsgrunden – tænk på alle dem, der har fået et stik her, og nu tager vi så det første spadestik, sagde borgmester i Hørsholm Kommune, Morten Slotved (K), ifølge en pressemeddelelse fra Dansk Boligbyg, da første spadestik blev markeret.

Dansk Boligbyg skal opføre de DGNB-Guld certificerede boliger for Calum, som har udviklet projektet sammen med Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Moe Rådgivende Ingeniører.

Projektet er en totalentreprise, og afleveres i juli 2023 til pensionsselskabet Sampension, der har købt det af projektudvikleren Calum. 

– For os har det været en sej proces, for vi bød på grunden, men vandt ikke, så vi var nødsaget til at kontakte den vindende byder, og erhverve grunden af ham fordi vi syntes, at det er en fantastisk god grund og et godt projekt, som vi gerne ville være med i. Det lykkedes os dog ikke at få alle fire byggefelter, men det lykkedes at få tre – nemlig et, tre og fire, sagde adm. direktør i Calum, Jakob Axel Nielsen, ifølge pressemeddelelsen før det første spadestik blev taget.

Boligerne på de to byggefelter

Projektet omfatter to byggefelter og tre typer af bygninger. Dels punkthuse i seks etager med i alt 42 boliger, og heraf de fire som penthouselejligheder, dels 64 etageboliger, dels 27 rækkehuse med to eller tre etager. Bolig-etagearealet udgør samlet 13.739 kvm.

Om processen kunne borgmester Morten Slotved også fortæller:

– Det her er et unikt sted, som vi har været med til at sætte i udbud. Har det været let? Nej, det har det ikke. Det har været en lang proces. Da vi havde grunden i udbud, var der ingen byder, så kom den i om-udbud, og der blev budt med flere projekter, og vi havde annonceret. Så fik jeg en opringning fra Henrik Calum, der fortalte, at han havde købt grunden af den, der havde vundet.

Hørsholm Kommunes officielle ambition for PH Park er et boligområde med kvalitetsbyggeri og fokus på fællesskaber, moderne boformer for alle generationer og familietyper samt en dagligdag med naturen helt tæt på. Det tidligere hospital lukkede i 2011. For fire år siden, i oktober 2017, fik grunden sit navn: PH Park med henvisning til arkitekt Poul Henningsen, der boede meget tæt på det, der nu bliver den nye bydel, i knap 20 år. 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172