23948sdkhjf

Millioner i hus - byggestop på Amager Fælled

Foreningen Amager Fælleds Venner har fået indsamlet de to mio. kr., der skal stilles som garanti for at få stoppet byggeriet på Amager Fælled, oplyser foreningen i en meddelelse onsdag aften.

Onsdag aften kort før kl. 19 havde foreningen indsamlet 2.003.687 kr.

Dermed har foreningen opfyldt kravet for at få nedlagt forbud mod fortsættelse af byggeriet på Amager Fælled, som By & Havn og Fælledby står for.

Beløbet blev fastsat tirsdag ved Københavns Byret, og siden har foreningen arbejdet på at få indsamlet pengene.

Da der var gået seks timer efter afgørelsen i byretten, havde borgergruppen en indsamling og nået 455.000 kr., oplyste Steffen Rasmussen, der er talsperson for foreningen til TV2 Lorry.

Siden er der kommet mange flere donationer til. Over halvandet døgn er der tikket 13.000 donationer ind hos foreningen, hvoraf den højeste var på 5.000 kr., fortæller Steffen Rasmussen.

Ifølge Steffen Rasmussen er der donationer fra hele landet samt Sverige.

Der er foruden donationer også indsendt bidrag i form af garantier, som bliver tilbagebetalt, hvis foreningen vinder sagen i retten. Den højeste garanti, der er stillet, er på 50.000 kr.

Foksu på stor vandsalamander

To nævn bestemte tidligere, at klager over Københavns Kommunes afgørelser i sagen skulle have opsættende virkning.

Det skyldes usikkerhed om, hvorvidt hensynet til arten stor vandsalamander er blevet tilstrækkelig tilgodeset.

Men da bygherren lod maskinerne fortsætte på arealet på trods af nævnenes afgørelse, gik foreningen til Københavns Byret for at få nedlagt et forbud.

Klagen til nævnene kom fra Danmarks Naturfredningsforening og fra Amager Fælleds Venner.

Midlertidigt byggestop

Beløbet er fastsat skønsmæssigt. Det skal dække de udgifter, som bygherren påføres ved forbuddet.

Forbuddet vil gælde, indtil de to nævn har truffet endelig afgørelse i klagesagerne. Det rammer "alle igangværende bygge- og anlægsaktiviteter", som er omfattet af fire tilladelser givet af Københavns Kommune.

- Det her er kun et midlertidigt byggestop, så derfor er kampen langt fra færdig, siger Steffen Rasmussen.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094