5

Billeder

Det 1.500 kvm isfjordscenter består af hele 400 ton stål, og glasfacaderne består af 362 vinduer i forskellige størrelser monteret med over 700 beslag. (Foto: Adam Mørk)

I byen Ilulissat har Grønland fået en ny arkitektonisk perle. Med sin komplekse geometri, åbne glasfacader og et tag, man kan vandre på, inviterer det nyopførte besøgscenter Kangiata Illorsua - Ilulissat Isfjordscenter besøgende til at forholde sig til den storslåede natur omkring dem.  

Omgivet af prægtige isfjelde og med udsigt over den spektakulære isfjord Kangia har byen nu fået arkitektur i særklasse og et besøgscenter, der skal formidle grønlandsk natur- og kulturhistorie samt de klimaforandringer, der sætter deres præg på den skrøbelige natur i området.

I 2004 blev området ved isfjorden optaget på UNESCO's verdensarvsliste. Med den fornemme titel fulgte også en forpligtelse til at formidle dette ganske særlige sted. Derfor indgik Realdania, Grønlands Selvstyre og kommunen Avannaata Kommunia i 2015 et samarbejde om at opføre et besøgscenter, der kunne stå mål med de spektakulære omgivelser.  

Vinderprojektet fra danske Dorte Mandrup blev fundet efter en international arkitektkonkurrence, og Realdania By & Byg har som bygherre stået for opførelsen af centret, der har en samlet projektsum på cirka 152 mio. kr.  

Centret er udformet, så man kan gå hen over taget som en naturlig forlængelse af vandreruterne i området og nyde udsigten til isfjorden og landskabet. Herfra kan besøgende bevæge sig ind i selve centret, hvor den åbne facade skaber en tydelig sammenhæng mellem udstillingen og omgivelserne - mellem menneske og natur. 

Det er femte gang, at Dorte Mandrups tegnestue skaber et projekt tæt på et UNESCO-beskyttet område. Og det kræver ifølge grundlægger og kreativ direktør Dorte Mandrup altid noget særligt, hvis man vil skabe et unikt byggeri uden at tage pusten fra de fantastiske omgivelser: 

– Man skal have en vis ydmyghed, når man placerer en bygning i så storslået og skrøbeligt et landskab, som den UNESCO-beskyttede isfjord. Det kræver, at man sætter sig dybt ind i stedets særlige kendetegn, og med arkitekturen understreger landskabet betydning. Grundideen bag isfjordscentret var derfor at designe en bygning i pagt med den spektakulære, men samtidig skrøbelige natur, der omkranser den, siger hun. 

Kompleks byggeproces i arktisk klima 

Et byggeri i et hårdt arktisk klima som det grønlandske stiller store krav til både byggeproces og -materialer. Tagets udformning giver bygningen sin aerodynamiske form, som bryder vinden og derved letter trykket på facaden. Bygningens placering på pæle hen over en naturlig slugt i landskabet og tagets buede form skaber både læ omkring dele af bygningen, sikrer at forårets smeltevand vil fortsætte sit naturlige løb under bygningen og minimerer ophobning af sne omkring den. 

Isfjordscentrets bærende materiale er stål - hvoraf 80 pct. er genbrugsstål - hvilket sikrer et vejrbestandigt og langtidsholdbart byggeri. Centrets skelet består af over 50 stålrammer, som alle har en unik geometrisk form, der tilsammen skaber den karakteristiske buede bygningskrop.  Arkitekturens særlige vrid har gennem hele byggeprocessen stillet høje krav til præcision i alle bygningens elementer. 

Hele 300 vinduer i forskellige størrelser er monteret i bygningen, for at skabe transparens og kontakt til landskabet omkring. Europæisk egetræ pryder gulve, lofter og tag, og der er Accoya-træ på udvendige kantafslutninger, mens de indvendige vægge er beklædt med specialudformede lister i malet fyrretræ. Træet bidrager med et varmt udtryk til den massive stålkonstruktion og peger samtidig ud på den natur, som omkranser centret.