Bredt forlig kan skabe vital ro om infrastrukturplanen
Det sidste punktum er ved at blive sat for en aftale om en infrastrukturplan med investeringer for mere end 160 mia. kroner i det danske samfunds sammenhængskraft over de næste 15 år. Det er store beløb og ditto projekter, der kræver logistik og planlægning for de selskaber, der ender med kontrakterne.
Derfor er det vigtigt, at der er indbygget arbejdsro i den aftale, der bliver indgået, så der er sikkerhed og stabilitet i planen. En bred forligskreds kan sikre sikkerhed og stabilitet over aftaleperioden, så skiftende smalle flertal i Folketinget ikke ender med i utide at ændre i planen. Vi har desværre de seneste år set flere smalle trafikaftaler, der skaber usikkerhed om fremtidens mobilitet og udvikling af infrastrukturen.
Vi har brug for en bred aftale på tværs af Folketinget, der kan række henover flere valgperioder. Aftalen skal naturligvis kunne justeres, da den teknologiske udvikling og hensynet til det bedste grundlag for mobiliteten kan nødvendiggøre nye løsninger. Men det er vigtigt, at der er en realistisk tidsplan for projekterne.
Den danske rådgivningsbranche har det, der skal til for at løfte de kommende års opgaver - hvordan forliget end kommer til at se ud. Og beskæftigelsen hos anlægsentreprenørerne ligger med de seneste tal mere end 15 pct. lavere end sidste år på trods af, at der er godt gang i hjulene, når det gælder forsyning og klimatilpasning.
Det er især inden for de trafikale infrastrukturprojekter, at aktiviteten er lav. En situation, som med de nuværende udsigter kommer til at vare flere år ud i fremtiden. Samlet set står derfor både rådgiver- og anlægsbranchen på spring for at komme i gang.
Men opgaverne skal planlægges realistisk, og derfor skal der være bred politisk enighed om periodiseringen og prioriteringen. For ellers så risikerer vi efter et nyt folketingsvalg at stå med en anden sammensætning af partier, der pludselig vil ændre planen.
Vej-, bro- og baneprojekter er ikke noget, man designer eller udfører på hverken en eftermiddag eller for den sags skyld et efterår. Planlægningshorisonten på den slags entrepriser er ganske lang, og de mandskabsmæssige ressourcer, der skal allokeres til dem, kan være omfattende. Derfor kan det være en udfordring at skaffe dem med kort varsel, når et nyt projekt opstår, og allokere dem anderledes, hvis et projekt aflyses.
Omsætningen på infrastrukturprojekter i Danmark har været faldende i en årrække både hos medlemsvirksomhederne i Foreningen af Rådgivende Ingeniører og hos anlægsentreprenørerne. Derfor er der lige nu tilgængelige ressourcer, der kan komme i spil. De store danske rådgivningsvirksomheder har med deres mangeårige tværgående erfaringer inden for infrastruktur positioneret sig som nogle af verdens førende og er til stede world wide. Blandt andet også i vores nabolande Sverige og Norge, som i øjeblikket begge har igangsat massive investeringer i netop ambitiøse infrastrukturprojekter, som de naturligvis også byder ind på. Flere danske entreprenørkoncerner er også aktive i Sverige og Norge med vej- og baneprojekter.
Arbejdskraft og realistisk planlægning
Skal vi undgå flaskehalse, er det derfor helt afgørende for begge brancher at have adgang til udenlandsk arbejdskraft. Det er en afgørende buffer, når der skal planlægges infrastrukturprojekter. Dernæst skal projekterne spredes ud over aftaleperioden, så der er en jævn pipeline af udbud og opgaver.
En realistisk tidsplan for projekterne skal derfor indeholde begge dele. Dette gælder i øvrigt for hele værdikæden - rådgivere, bygherrer, entreprenører, materialeproducenter m.m., der alle har brug for en realistisk tidsplan med gode planlægningsmuligheder.
Det er derfor afgørende, at vores politikere tænker konsensus og planlægning med gode udbudsrammer. Det skal sikre kvalitet, realistiske tidsrammer og tidlig dialog med rådgivere og entreprenører, så vi udgår konflikter, tvister og forsinkelser og sikrer de bedste løsninger, planlægning og adgangen til den nødvendige arbejdskraft.
Artiklen er en del af temaet Debat.