Giv ordet "byggeskik" nyt liv
Der er en reel sammenhæng mellem de tanker vi tænker, de ord vi siger, og det vi gør. Det siger i hvert fald arkitekturteoretiker Alberto Pérez-Gómez - og vi kender alle til ordets magt.
Med ordets magt, kan vi (om)forme byggeriet og byggebranchen ud fra den præmis, at vores måde at forstå, tænke og tale om klimaforandringernes betydning for vores nye og eksisterende bebyggede miljøer er helt afgørende - og har direkte betydning for, hvordan og hvorvidt vi faktisk formår at gøre vores bygninger modstandsdygtige og holdbare overfor klimaforandringernes massive regn og tørkeperioder.
Med ord skal land bygges
Det vil derfor give mening at sætte fokus på sammenhængen mellem ord og handling. Vi kan kun lykkes med klimaindsatserne, hvis vi tænker og samarbejder på tværs af byggebranchens aktører, værdikæder og regioner
Men forstår vi overhovedet det, de andre aktører tænker og siger?
Hvis der er en reel sammenhæng mellem tanker, ord og handling, hvordan kan vi så bruge sproget og vores dialoger mere bevidst til at fremme et byggeri, der er modstandsdygtigt overfor klimaforandringerne?
Bæredygtighed gør sit indtog
Et begreb jeg mener har flyttet branchen og udviklet byggeriet, er begrebet bæredygtighed. Holdningerne til, i hvilken grad et byggemateriale eller et byggeri er bæredygtigt er uendelige. Men der er en udbredt fælles forståelse af, at bæredygtighed handler om miljømæssige, sociale og økonomiske forhold.
Det fælles sprog og dermed den fælles forståelse er medvirkende årsag til, at vi i både teori og praksis anlægger tre enslydende og fundamentale perspektiver og opmærksomhedspunkter, når vi vil bygge og renovere bæredygtigt.
Denne sproglige erfaring skal vi også bruge til håndtering af klimaforandringerne.
Bygge- og anlægsbranchen er aktuelt i et klimaparadigmeskift. Byggebranchens sprog om klimaforandringerne er ungt, og måske derfor ikke entydigt.
Hvis vi, i dette klimaparadigmeskift, skal bygge på erfaringerne fra brugen bæredygtighed og bruge sproget til at fremme en fælles retning og omstilling i praksis, så skal vi være mere bevidste om, hvordan - og i hvilke sammenhænge - vi bruger de forskellige ord, begreber og termer.
Stabilt fundament i et klimakaos
Derfor vil jeg gerne slå et slag for, at vi genopliver "den gamle dame" kaldet byggeskik.
Byggeskik som historisk term og praksis rummer en uvurderlig og forankret viden og erfaring om, hvordan man frem mod industrialismen lykkedes med at bygge pragmatisk og holdbart. En holdbarhed, som var direkte betinget af lokale, miljømæssige og klimatiske forhold.
Er det ikke lige præcis, hvad vi har brug for at gøre i dag?
Som bæredygtighed rummer byggeskik tre indbyrdes afhængige forhold: Sammenhængen mellem valg af byggematerialer, måden byggematerialerne anvendes på og endelig det sted - i forhold til lokale og regionale klimatiske forhold - der bygges. Byggeskikken kan således - som bæredygtigheden - få os til at fokusere på tre essentielle forhold, der kan fremme klimaomstillingen af bygge- og anlægsbranchen og dermed sikre vores bygninger og anlæg mod øget nedbør og tørkeperioder.
Genoplivning af byggeskikkens dyder
Vi skal ikke bygge som "i gamle dage", men byggeskik skal have en sproglig og praksisorienteret renæssance, der afspejler vores tid og sted. Her ligger der et praksisnært forandringspotentiale, som kan bidrage til et byggeri, der kan modstå aktuelle og fremtidige klimaforandringer.
Så kære læser, kunne vi ikke blive enige om at bruge ordet byggeskik, når vi taler om, hvordan vi skal sikre vores eksisterende og nye bygninger mod klimaforandringer? For der er en reel sammenhæng mellem de tanker vi tænker, de ord vi siger og det vi gør.
Artiklen er en del af temaet Debat.
