23948sdkhjf

Frederiksberg Kommune køber hospital for 771 millioner

Frederiksberg Hospitals område skal i fremtiden være et helt nyt bykvarter midt på Frederiksbergmed boliger, erhverv, grønne områder og offentlige funktioner. 

Derfor køber Frederiksberg Kommune hospitalet, den cirka 106.000 kvm grund og bygningerne af Region Hovedstaden for den nette sum af 771 mio. kr., som skal betales i rater fra 2028 og frem. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse. 

Finansieringen sker ved at Frederiksberg Kommune, i forlængelse af det kommende planlægningsarbejde, vil videresælge dele af området til forskellige former for boliger og til blandet erhverv. Der skal også være plads til kultur- og fritidsaktiviteter, mens kommunen vil bruge en mindre del af området til fremtidige kommunale servicetilbud såsom plejeboliger.

Overtagelsen sker med udgangen af 2025, når Region Hovedstaden har flyttet hospitalets afdelinger til det nye hospital på Bispebjerg. Indtil da skal kommunen udarbejde en udviklingsplan.  

– Nu skal vi udvikle området i tråd med visionen om at skabe et helt nyt bykvarter, som skal blive et aktiv for hele Frederiksberg, siger borgmester Simon Aggesen (C). 

– Her skal ikke bygges højt og tæt. Vi vil bevare det grønne og tage afsæt i de historiske bygninger, tilføjer han. 

Tidsplan for udviklingen af Frederiksberg Hospital

2021: Frederiksberg Kommune køber grund og bygninger

2022: Udviklingsplan udarbejdes med afsæt i visionen

2023: Forarbejde til lokalplan

2024: Rammelokalplan udarbejdes

Udgangen af 2025: Endelig overtagelse og udbud af første etape af arbejdet. Alle somatiske afdelinger er fraflyttet, mens enkelte psykiatriske afdelinger først flytter i 2032

2026: Byggemodning og byggestart

2027 og fremefter: Transformations- og byggefase samt indflytning

Hele omdannelsen af området er tidligst færdig i 2035

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078