23948sdkhjf

Maskinimportør vil servicere Femern-projektet

Det er næppe gået nogens næse forbi, at Femern-forbindelsen er ved at blive realiseret. En 18 kilometer lang sænketunnel bygget af gigantiske betonelementer skal koble Lolland sammen med Nordtyskland, og i den forbindelse er Rødby forvandlet til en kæmpe byggeplads med et væld af aktiviteter.

Der skal graves, læsses, flyttes og sorteres jord, sten, sand og grus i store mængder, og derfor er en lang række firmaer og endnu flere entreprenørmaskiner i fuld gang på projektet, der forventes at vare cirka 8,5 år. Aktuelt er forarbejdet på den store skurby, der skal huse de 2.600 mand, som skal arbejde på og have tilknytning til projektet, i gang.

Flere slår sig ned i Rødby

For Scantruck A/S, der importerer, forhandler og servicerer en lang række maskinmærker og -typer, er det en prioritet at kunne servicere sine kunder med kort varsel - også når behovet opstår akut. Derfor etablerer Scantruck nu en fast base ved byggeriet af Femern-forbindelsen. Det skriver firmaet i en pressemeddelelse.

- Flere aktører i byggeprocessen er i gang med at slå sig ned i Rødby eller har allerede etableret sig. Vi ønsker at være tæt på vores kunder, så vi kan servicere dem hurtigt og effektivt. Med alle de aktiviteter, der sker allerede på Femern-byggeriet, og som vil fortsætte de næste mange år, giver det mening, at vi har en fast base i nærheden, og den er vi nu i gang med at etablere, siger Steen Kjær, servicechef i Scantruck A/S.

Han tilføjer overfor Licitationen Byggeriets Dagblad, at faciliteten består af en lejet plads tæt på byggeriet, hvor firmaet etablerer sig med containere, indeholdende værksted og lagerfaciliteter.

- Byggeriet varer jo i en årrække, så det skal jo være permanent nok til at fungere ordentligt. Det er ikke det samme som at bygge et rigtigt værksted, men vi kan klare rigtigt meget af den type service, der skal udføres på maskinerne her, siger han til Licitationen Byggeriets Dagblad.

Med hele vejen

Allerede i løbet af juni måned vil den nye Scantruck-base i umiddelbar forbindelse med byggeriet være en realitet. Den vil indeholde et værksted med tilhørende reservedelslager, så de mest gængse reservedele er tilgængelige on-site.

- Vi har allerede flere servicemontører i gang i området. De er alle bosat på Lolland, så de er tæt på og sikrer hurtig responstid. Vi er således tilgængelige på byggepladsen hver dag, siger Steen Kjær.

Scantruck A/S har Danmarks største flåde af servicebiler til entreprenørbranchen i form af 53 mobile servicemontører. De besidder stor ekspertise og er vant til at reparere og servicere entreprenørmaskiner, kraner, lifte, trucks m.m.

- Vi kan tilbyde hjælp til alle maskinmærker og alle former for entreprenørmaskiner. Vi er til stede, indtil projektet er afsluttet, da vi har maskiner, som er aktive i hele projektets forløb. Bagefter byggeriet skal området reetableres, og det vil også kræve maskiner og udstyr, hvor det er oplagt, at vi som serviceleverandør fortsat er tæt på, siger Steen Kjær.

Scantrucks søsterselskab N.C. Nielsen A/S vil ligeledes være repræsenteret og tilbyde sin assistance til Hea-vy Handling maskiner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14