23948sdkhjf

Hovedstadsentreprenør øger formuen og opruster på renovering

– Et tilfredsstillende resultat, set i lyset af investeringer og Corona, lyder adm. direktør i Jönsson Entreprise, Thomas Normanns, første kommentar i en pressemeddelelse om udviklingen i 2020. 

I Jönssons regnskab for 2020 er egenkapitalen vokset fra 33,7 mio. kr. til 40,6 mio. kr., fremgår det af pressemeddelelsen, som henviser til den endnu ikke offentliggjort årsrapport. Samtidig er bruttofortjenesten steget fra 45,1 mio. kr. til 53,8 mio. kr. mens bundlinjen ender på lidt over 6,8 mio. kr. 

– Vi lander bundlinjen lidt lavere end sidste år. Men taget i betragtning af de investeringer vi har gjort for at få nogen af markedets stærkeste kræfter indenfor renovering og totalentrepriser - og set i lyset af corona, er resultatet som forventet, fortæller Thomas Normann. 

Har blikket rettet mod store renoveringsprojekter

Jönsson, der har en stærk position indenfor boligbyggeri i hovedstadsområdet, satte sidste år en strategisk retning med flere renoveringsprojekter og mere erhvervsbyggeri i fokus. Derfor har selskabet investeret stort i projektorganisationen og tilført nye profiler indenfor renovering og totalentrepriser for at sikre dermed at sikre sig kompetencerne til flere store renoveringsprojekter i hovedstadsområdet. 

– En udvidelse af strategien vil altid tage lidt tid at implementere, men vi er kommet rigtig godt i gang og arbejder på flere spændende udviklings- og renoveringssager i hovedstadsområdet, fortæller direktøren. 

Jönsson lægger i øjeblikket sidste hånd på en større totalrenovering i Siljangade, et erhvervs-hotspot på Amager, ligesom flere totalrenoveringer er under udvikling. 

Oprustningen i projektorganisationen har også styrket Jönsson til flere større udviklingsprojekter – og det en vej entreprenøren fortsat vil gå, fortæller Thomas Normann. 

Virksomheden er siden opstarten i 2014 vokset markant til nu 65 medarbejdere. Jönsson bød i 2020 velkommen til en del ledelsesprofiler som afdelingsledere, projektchefer og projektledere, der skal være med til at løfte de nye udviklingsprojekter.

Jönsson Entreprise A/S
mio. kr. 2020* 2019
Bruttoresultat 53,9 45,2
Årets resultat  6,8 8,5
Soliditetsgrad 26,2 % 29,3 %
Egenkapital 40,6 33,8
Antal ansatte 65 52
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2020.
* Tallene er fra den endnu ikke offentliggjorte 2020-årsrapport.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094