23948sdkhjf

Enggaards krankoncern køber op i Norge

BMS i Aalborg har netop takket ja til indbydelsen om at blive halvpartsejere i Stangeland Gruppens "Crane Norway Group", der er Norges største kranvirksomhed og opererer under navnet Nordic Crane. Det skriver BMS i en pressemeddelelse. 

BMS var i forvejen repræsenteret og velkørende i Sydnorge. Med base i Skien og yderligere fire underafdelinger i blandt andet Oslo og Bergen opererer via sit norske datterselskab Kranringen. 

Konkret er BMS nu blevet medejere ved at fusionere dette selskab ind i Crane Norway Group – og samtidig betale et væsentligt – men ikke nærmere specificeret – kontant beløb. Nordic Crane huser – udover nu også Kranringens fem afdelinger – fortsat 19 afdelinger og depoter fordelt ud over hele Norge. 

– Selv om Kranringen gennem mange år har drevet en god og ekspanderende forretning, ville BMS næppe af den vej på rimelig sigt have opnået en markedsledende og landsdækkende position i Norge. Det opnår vi nu ved at blive medejer af en så veldreven virksomhed som Crane Norway, hvis kultur og værdier passer godt til vores, siger BMS-koncernens direktør og hovedaktionær Jens Enggaard i pressemeddelelsen. 

– Handlen understøtter BMS’ internationale strategi og åbner gode muligheder for synergieffekter, når BMS’ kraner i Danmark og Nordic Cranes kraner – nu inklusiv Kranringens - fremover kan supplere hinanden, som det giver mest mening for vores aktiviteter i hele Skandinavien. Desuden vil BMS’ nu landsdækkende status i Norge også understøtte søsterselskabet BMS Heavy Cranes aktiviteter i hele Norge, fortsætter han.

Ser nye muligheder for de helt store kraner

Mens Crane Norways - ligesom Kranringens - materiel i dag primært består af mobilkraner i alle størrelser, der blandt andet beskæftiger sig med byggeri, så bliver de gigantiske BMS Heavy Cranes kraner benyttet til vindmøllerejsning onshore og offshore og lignende. Disse heavy cranes og gittermastkraner vil også kunne operere over hele Norge i forhold til eksempelvis den store lokale olie- og petrokemiske industri, vurderer man hos BMS.

Aftalen mellem parterne er netop underskrevet, efter at parterne i et stykke tid har afventet de norske konkurrencemyndigheders godkendelse af fusionen. 

Crane Norway Group omsatte i 2019 for cirka 700 mio. norske kr. (517 mio. kr.), Kranringen Norge for cirka  200 mio. norske kr. (148 mio. kr.), mens BMS Koncernen sammenlagt omsatte for cirka 2 mia. kr.

Kranringen og Nordic Crane fortsætter brandingmæssigt under de nuværende firmanavne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095