23948sdkhjf

Silkeborg-entreprenør vinder teknikentreprenørs domicil

Det bliver Silkeborg-baserede Wils A/S, som i samarbejde med Link Arkitektur og de rådgivende ingeniører fra Arne Ejkjær, som får ansvaret for totalentreprisen på opførelsen af teknikentreprenøren Henning Mortensen A/S og søsterselskabet HM-Ventilations nye domicil. 

Det oplyser Wils på sin LinkedIn-side. 

Teknikentreprenøren kan takke vækst for, at firmaets eksisterende lokaler er blevet for små, hvorfor der er købt en grund på Lillehøjvej i Silkeborg. Her skal bygges nye lokaler bestående af kontor, administration, værksted samt lager på i alt 3.400 kvm. Planlægning og projekteringen er allerede i gang, lyder det fra Wils. Projektet skal stå færdig marts i 2022. 

Wils med omkring 100 ansatte arbejder i total-, hoved- og fagentrepriser inden for renovering og nybyggeri og er især kendt for sit arbejde i det midt- og østjyske. 

Direktør i og indehaver, Thomas Wils, kunne tidligere i år fortælle Licitationen - Byggeriets Dagblad, at netop firmaets totalentrepriseafdeling er der kommet godt i gang med 2021.

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104