23948sdkhjf

Byggebranchens rullende totalløsning

Transportfirmaet Frede Andersen & Søn tilbyder totalløsninger til bygge- og anlægsbranchen – blandt andet jordhåndtering. Entreprenøren, der har mere end 110 medarbejdere, servicerer byggeriet på hele Sjælland.

Det er mere end 100 år siden, at Frede Andersen & Søn i 1903 åbnede vognmandsfirmaet med en enkelt hestevogn. I dag er der stadig masser af hestekræfter i vognparken med blandt andet en blokvogn, som kan køre maskiner og materiel op til ca. 73 tons, samt last- og kranbiler, der er klar til at løse bygge- og anlægsopgaver på hele Sjælland. Opgaverne dækker alt lige fra levering af containere og køreplader til jordkørsel, over specialopgaver med at hejse byggematerialer samt kørsel af maskinel, jord og sten.

”Vi løser alt lige fra store bygge- og anlægsopgaver til mindre opgaver for private,” fortæller Peter Vilhelm Andersen, direktør og fjerde generation i virksomheden, der tæller omkring 110 medarbejdere, som har leveret løsninger til blandt andet større projekter som Panum Instituttet, Novo Nordisk domicil i Bagsværd og Royal Arena. Succesen tilskriver Peter Andersen dedikerede medarbejdere, der er serviceminded, omkostningsbevidste og udviser rettidig omhu:

”Vi løser opgaverne til tiden, og derudover opbygger vi langvarige relationer til vores kunder og samarbejdspartnere, der blandt andet tæller nogle af branchens førende entreprenører og typehusfirmaer.”

Alle opgaver løses

Transportfirmaet varetager også specielle transportopgaver fx tømning af skibe ved Femernforbindelsen, levering af materialer til anlægsgartnerne på Den Blå Planet og i Pandahuset i Københavns Zoo.

”Vi leverede også materialerne til Christiansborgs Ridebane - en totalløsning, hvor logistikken spillede en stor rolle. Vi omlæssede på en omlasteplads med store vogntog, og kørte det ind på ridebanen med mindre lastbiler, så materialerne kunne transporteres sikkert gennem København og over de små kanaler ved Christiansborg,” siger Peter Vilhelm Andersen.

Den løsningsorienterede tilgang gennemsyrer hele virksomheden og dens kultur, der er klar til at hjælpe entreprenører, typehusfirmaer, anlægsentreprenører, baneentreprenører samt byggeentreprenører.

FREDE ANDERSEN & SØN A/S

Frede Andersen & Søn A/S har pladser i Næstved og Roskilde, men dækker hele Sjælland, Lolland & Falster samt Sydsverige.

Læs mere på www.vognmandfas.dk

Størstedelen af byggeriets materialer genanvendes

Dansk Miljø & Genbrug ApS rådgiver og håndterer dagligt flere tusinde tons jord, råstoffer og affald på deres miljøcentre på Sjælland, så størstedelen af materialerne fra bygge- og anlægsbranchen kan blive genanvendt.

Bygge- og anlægsbranchen er en af de helt store klimasyndere, når det kommer til udledning af CO2, derfor er genanvendelse af materialer kommet på dagsordenen både hos bygherre, arkitekter og entreprenører. Hos Dansk Miljø & Genbrug, der har miljøcentre, grusgrave og jordmodtagesteder fordelt centralt på Sjælland og Falster, hjælper de netop branchen med at sikre, materialerne belaster miljøet mindst muligt og kan blive i den cirkulære cyklus.

”Vi håndterer dagligt flere tusinde tons jord, råstoffer og affald. Den strategiske placering af centrene er med til at sikre, at vi også transportmæssigt kan reducere miljøpåvirkningen, fordi lastbilerne ikke skal fragte materialerne over lange distancer og køre tomme retur,” fortæller Daniel Opiola, som er chef hos Dansk Miljø & Genbrug.

Jord til grønne tage

Hos Dansk Miljø & Genbrug forarbejder og tester de materialer og råstoffer, så de kan indgå i nye kredsløb i byggeriet. Virksomheden har blandt andet leveret al jorden til Byskovvolden i Slagelse og Nykøbing Falster Naturanlæg. I 2009 blev et samarbejde med Byggros, der etablerer grønne tage, indviet i jagten på at finde den perfekte tagjord.

”Der stilles i dag høje krav til bæredygtighed og CO2- neutralitet i byggeriet. Derfor er grønne miljørigtige tage en efterspurgt moderne tagløsning. Sammen med Byggros har vi udviklet en bæredygtig tagjord, der blandt andet bliver fremstillet af de mursten, som ikke er egnede til genbrug 1:1. Jorden bidrager til større biodiversitet i byerne samt holder på regnvandet ved skybrud,” forklarer Daniel Opiola

Dansk Miljø & Genbrug håndterer desuden både ren og forurenet jord, samt jord til kartering.

”Når du indgår i et samarbejde med os, rådgiver vores eksperter dig hele vejen igennem, for det er vores jord, og det er vores ansvar,” siger Daniel Opiola.

Kommunerne bør gøre mere

Hos Dansk Miljø & Genbrug efterlyser de mere dialog med kommunerne. Daniel Opiola understreger:

”I dag køres jord rundt i landet på tværs af kommunegrænser. For miljøet skyld burde jorden genanvendes i hjemkommunen, så derfor håber vi i fremtiden, at kommunerne vil være mere åbne over for dialogen om de miljøvenlige løsninger vi kommer med.”

OM DANSK MILJØ & GENBRUG APS

Dansk Miljø & Genbrug ApS, der beskæftiger 25 medarbejdere, blev etableret i 1990.

Læs mere på www.damilog.dk

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125