23948sdkhjf

Licitationen mener: Klimaaftale skal få byggeriet i mål

Med sidste uges grønne aftale, som sætter rammerne for en grøn omstilling af bygge- og anlægsbranchen, har branchen nu fået rettesnoren for, hvordan byggeriets grønne målsætninger skal i mål.

I første omgang stilles der krav til alle byggerier om at lave en analyse over byggeriets klimapåvirkning over hele dets levetid. For byggerier over 1.000 kvm bliver der et loft for, hvor meget CO2 byggeriet - set over hele dets levetid - må udlede. Der må udledes det, der svarer til 12 kilo CO2 pr. kvm pr. år.

Skal man dog pege på en anke i forhold til aftalen, er det dog, at renoveringer fylder ganske lidt. Aftalen handler primært om nybyggeri, mens det er aftalt, at der igangsættes et udviklingsarbejde med henblik på mere klimavenlige renoveringer.

Og godt for det. Den eksisterende danske bygningsmasse er en af de største CO2-forbrugere, og derfor er der brug for, at der effektivt sættes ind med langt flere klimavenlige renoveringer.

Her er det vigtigt, at branchen går forrest og bidrager med al den viden, der trods alt er oparbejdet gennem flere år.

For finder branchen for alvor nøglen til bedre klimavenlige renoveringer, kommer branchen langt i forhold til at kunne nedsætte bygge- og anlægsbranchens samlede CO2-aftryk.

Under alle omstændigheder er aftalen et vigtigt skridt på vejen mod et mere bæredygtigt byggeri, hvor branchen for alvor kan vise sit værd.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.205