23948sdkhjf

Licitationen mener: Partnerskaberne er kommet for at blive

Et partnerhold med MT Højgaard i spidsen blev i går udpeget som vinder af Region Hovedstadens store strategiske partnerskab, som over de kommende år skal stå for regionens bygge- og renoveringsopgaver. En samlet opgave til 2,2 mia. kroner.

Region Hovedstaden har aldrig lagt skjul på, at inspirationen er fundet hos Københavns Kommune, som i 2016 udbød sine første strategiske partnerskaber inden for byggerier på børne- og ungeområdet samt andre forvaltninger. Et partnerskab, som nu bliver udbudt igen for en fireårig periode.

Allerede da tankerne om at samle alle bygge- og renoveringsopgaver i et samlet udbud hos Københavns Kommune blev kendte, vakte det voldsom kritik fra ikke mindst mindre entreprenører, rådgiver og arkitekter, som traditionelt har hentet mange opgaver hos kommunen. For med udsigten til at kun partnerskabsvirksomhederne kunne få kommunale opgaver i en længere periode, var frygten selvfølgelig fra de mindre firmaer, at de mistede omsætning og opgaver.

Og set fra deres synspunkt er det da også relevant at stille spørgsmålstegn ved brugen af partnerskaberne. Men det handler i lige så høj grad også om, at kommuner og regioner skal sikre sig bedre kvalitet i byggeriet til så få penge som muligt. Og det kan man med de strategiske partnerskaber, fordi der blandt andet er oplagte synergieffekter.

Derfor er partnerskaberne også kommet for at blive. For når det offentlige bygger, skal det selvfølgelig være med den rette økonomi og kvalitet i byggeriet.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095