23948sdkhjf

Licitationen mener: Vækstteam må ikke blive en sovepude

Behovet for et stærkt erhvervsliv er ikke blevet mindre under coronakrisen. Når vi forhåbentlig inden længe kan vende tilbage til en normal hverdag i coronaens skygge, er det vigtigt, at landet fortsat har virksomheder, der kan tiltrække arbejdskraft til alle egne af landet.

Med den aktuelle lille genåbning af samfundet er vi forhåbentlig et godt stykke på vej. Detailhandlen må igen holde åben, men de liberale erhverv har foreløbig udsigt til at holde lukket til efter påske.

Nu har regeringen og Folketingets partier afsat 500 mio. kr. til syv særlige regionale vækstteam bestående af lokale repræsentanter fra erhvervslivet, fagbevægelsen, kommuner, erhvervshuse og Erhvervsfremmestyrelsen. De skal undersøge, hvordan der bedst investeres i at opdyrke lokale erhvervsfyrtårne, som kan genstarte væksten i de enkelte landsdele.

Alle initiativer, som kan genrejse dansk erhvervsliv oven på coronakrisen er velkomne. Og de regionale vækstteams, der er sammensat med fokus på de regionale erhvervsklimaer, er et godt skridt på vejen. Eksempelvis skal Vækstteam Fyn kigge på robotter og støtter dermed godt op om den robotklynge, som holder til i Odense, mens bornholmerne får fokus på grøn energi i relation til en kommende energiø.

Men de syv team må ikke blive en sovepude. Det er vigtigt, at undersøgelserne munder ud i konkrete erhvervstiltag, der kan skabe arbejdspladser. Det haster mere end nogensinde, så derfor kræver det hurtigt arbejde.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.206