23948sdkhjf

JFP trækker sig - afløseren har sagt ja til byde på sundhedscenter

En af de fire tilbudsgivere på etape to af Center for Sundhed ved Thyhallen i Thisted, som blev præsenteret tidligere på måneden, har trukket sig. Afløseren har allerede takket ja til at byde på projektet. 

Entreprenørfirmaet Jørgen Friis Poulsen, som har meddelt Thisted Kommune, at man alligevel ikke ønsker at afgive tilbud på anden den næste fase af byggeriet ved Thy hallen. Det oplyser Thisted Kommune i en pressemeddelelse. Jørgen Friis Poulsen var prækvalificeret med underrådgiverne Arkitema og Cowi. 

Ud fra evalueringen af de ni ansøgere til tilbudsgivningen har projektets styregruppe derfor besluttet at indbyde entreprenørfirmaet Erling Jensen A/S, som er er hjemmehørende i Nykøbing Mors, til at afgive tilbud.  

Firmaet, som samarbejder med Erik Arkitekter og EKJ Rådgivende Ingeniører om projektet, har sagt ja tak til Thisted Kommunes indbydelse. 

De fire udvalgte teams er nu: 

  • Entreprenør Erling Jensen A/S med underrådgiverne Erik Arkitekter og EKJ Rådgivende Ingeniører
  • Entreprenør Jacobsen og Blindkilde med underrådgiverne Cubo Arkitekter og Niras 
  • Entreprenør Jens Jensen Murer/Entreprenør med underrådgiverne GPP Arkitekterne og Sweco Danmark 
  • Entreprenør TL Byg med underrådgiverne Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Frandsen & Søndergård

- I projektets styregruppe glæder vi os meget over, at firmaet Erling Jensen med kort varsel kunne springe til som tilbudsgiver, udtaler Esben Oddershede, der er formand for projektets styregruppe, i pressemeddelelsen. 

De udvalgte har nu frem til april til at lave deres tilbud. Tilbuddet bliver vurderet og forhandles derefter med Thisted Kommune, med henblik på at udvælge det mest fordelagtige tilbud.

Anden etape af Center for Sundhed indebærer en større ombygning af Thy Hallen, samt nybyggeri af et Center for Sundhed, og støttes af Lokale- og Anlægsfonden. 

Det er planen, at anden etape af byggeriet skal foregå i perioden fra primo/medio 2022 til medio/ultimo 2023. 

Første etape er allerede undervejs med en ny aktivitetshal samt et spring- og motorikcenter. Arbejdet udføres af Jakobsen & Blindkilde – der også er blandt budgiverne på etape to – med rådgiverne Cubo Arkitekter og Viborg Ingeniørne.  

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.147