Værktøjsgigant vil skabe en mere sikker byggeplads
Milwaukee arbejder konstant på at udvikle innovative løsninger, der både imødekommer de udfordringer, som kunderne møder i hverdagen, samt mere generelle strømninger i samfundet. Alt sammen med produktivitet og arbejdsmiljø for øje.
Lokalisér forvundet materiel
ONE-KEY er en af Milwaukees moderne digitale løsninger. Systemet gør det lettere for kunderne at holde styr på deres udstyr, og en af løsningens centrale funktioner er et
bluetooth-sporingssystem, der effektivt kan lokalisere forvundet materiel.
”Sporingsfunktionen er enten inkorporeret i udstyret eller i en såkaldt Tick-sporingsenhed, der kan monteres på hvilket som helst udstyr. Løsningen giver fuldt overblik over anvendelsen af værktøjet på tværs af brugere og opgaver, mens man via ONE-KEY app’en kan se, hvornår det senest har været inden for 30 meter af en af systemets brugere,” udtaler Alexander Flemming, Product Manager hos Milwaukee Tool.
”Det betyder, at man kan spore værktøjet i tilfælde af tyveri, og det er samtidigt muligt at låse det via app’en, så det ikke længere er funktionsdygtigt. På den måde er ONEKEY teknologien med til at beskytte din investering i forbindelse med tyveri og svind på byggepladsen, og det er et let redskab for enhver at anvende,” forklarer han videre.
Et sikkert og sundt arbejdsmiljø
I tråd med det stadigt stigende fokus på at mindske udledningen af CO2 lancerede Milwaukee sidste år MX Fuel-serien, som omfatter en batteridreven 350mm kapsav, en
25 kg nedbrydningshammer og en 152 mm diamantboremaskine.
”Vores kunder har taget godt mod de emissionsfrie maskiner, som ikke blot gavner klimaet, men også er skånsom for brugeren, der slipper for skadelige benzindampe,
støj og voldsomme vibrationer – uden at gå på kompromis med power. Maskinerne er også med til at øge produktiviteten, fordi de kan bruges overalt, bl.a. indendørs, og
ikke kræver håndtering af strømkabler, generatorer, påfyldning af brændstof og lignende. Desuden sparer man omkostninger på brændstof og vedligeholdelse,” fortæller Alexander Flemming og fortsætter:
”Inden længe tilføjes en kloakrenser og et 3,10 meter højt lystårn til MX Fuel-serien. Lystårnet yder hele 27,000 Lumen og er også en del af vores TRUEVIEW-serie af batteridrevne lamper, der sikrer et optimalt arbejdslys med lang driftstid. På den måde opnår du maksimal produktivitet uden risiko for at snuble i ledninger og komme til skade på byggepladsen.”
”Vi føler, at det er vores pligt som leverandør at tilbyde maskiner og udstyr, som gør det muligt at følge med tidens behov og krav, ligesom vi ønsker at gøre kundens arbejdsdag mere sikker, komfortabel og produktiv,” slutter Alexander Flemming.
OM MILWAUKEE:
Læs mere på www.milwaukeetool.dk