23948sdkhjf

Arkitektflertal melder om fornuftigt 2020 i ny undersøgelse

Efter coronapandemien sendte chokbølger gennem samfundet og byggeriet i 2020, ser store dele af landets arkitektbranche tilbage på det forgangne år med lettelse. 

Det er én af konklusionerne i en ny undersøgelse af Dansk Arkitektpanel, som to gange årligt sætter fokus på tendenser, udfordringer og konjunkturer i byggebranchen set med arkitekternes øjne. Det skriver Cembrit, der står bag Dansk Arkitektpanel, i en pressemeddelelse.

I undersøgelsen melder 69 pct. af respondenterne om status quo eller fremgang i første halvår af 2020, mens 65 pct. vurderer, at 2020 samlet set bliver på niveau med 2019 eller bedre. Samtidig svarer 72 pct. respondenterne, at antallet af i igangværende projekter er større eller på samme niveau som i 2019.

Om undersøgelsen

Den aktuelle undersøgelse er foretaget af Dansk Arkitektpanel gennem en spørgeskemaundersøgelse, hvor 94 respondenter har deltaget. Respondenterne fordeler sig på arkitekter (45 pct.), bygningskonstruktører (41 pct.) og andet (13 pct.). 

Cembrit stiftede i foråret 2018 Dansk Arkitektpanel – et panel blandt danske arkitekter, konstruktører og rådgivere med fokus på tendenser og konjunkturer samt aktuelle udfordringer inden for branchen. Formålet med Dansk Arkitektpanel er at samle førende fagpersoners erfaringer og kompetencer inden for forskellige grene i branchen, og synliggøre arkitektbranchens indsigt og viden gennem en undersøgelse to gange årligt.

Dansk Arkitektpanel som består af 94 arkitekter, bygningskonstruktører og rådgivere fra arkitektbranchen.

Konsekvenser på længere sigt   

I panelet er blandt andre arkitekt og byggeøkonom, Thue Krog Andersen, der til dagligt arbejder som forretningsleder hos Norconsult. Han kigger tilbage på et år, der for hans eget vedkommende bød på vækst: 

–  Det var naturligt, at der i starten af året blev trykket på pauseknappen. Men efterfølgende viste 2020 sig som et år, hvor væksten fortsatte. Det tror jeg først og fremmest skyldes, at livet helt banalt har skulle fortsætte. Så i og med, at samfundet blev holdt i gang, har branchen ikke ligget stille, påpeger han i pressemeddelelsen.

Han uddyber, at præmissen for arkitektbranchen dog er ændret, fordi vi helt grundlæggende har ændret måden, vi lever og færdes på: 

– Jeg tror, at arkitekturen og rådgivningen er en del af løsningen på de udfordringer, som coronakrisen har medført. Coronapandemien har affødt nye behovsmønstre, som har ændret måden, vi lever og færdes på, og her spiller arkitektur og byggeri en stor rolle i at tilpasse samfundet til den nye virkelighed. 

Mens mange af respondenterne melder om fremgang i 2020, så vurderer dele af arkitektpanelet, at coronakrisen kan få negative konsekvenser for arkitektbranchen på længere sigt. 72 pct peger på, at coronakrisen vil betyde afmatning eller ligefrem tilbagegang i byggebranchen på længere sigt.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11