23948sdkhjf

Bravida afslutter 2020 med ordreboom

Bravida Danmark sluttede 2020 af med et veritabelt ordrebonanza. Ordreindgangen steg således med 73 pct. i fjerde kvartal i forhold til samme periode året før og udgjorde 900 mio. kr. For hele 2020 steg den ordreindgangen i Bravidas danske gren med 6 pct. til 3,156 mia. kr.

Det viser Bravida-koncernens netop offentliggjorte kvartalsrapport.

Kaster man et blik på omsætningen i de sidste tre måneder af 2020 var både installations- og servicevirksomheden med til at sikre en 3 pct. stigning til rundt regnet 800 mio. kr. For hele 2020 var væksten på hele 12 pct. til 3.112 mia. kr. mod 3.784 mia. kr. i 2019.

– På trods af at Covid-19 pandemien har medført et fald i efterspørgslen på service, så har markedet for installationsprojekter stort set været uforandret, hvilket vi forventer fortsætter, siger adm. direktør i Bravida Danmark, Johnny Hey, i en kommentar til resultaterne. 

– Markedsudviklingen er fortsat usikker, men vi arbejder ufortrødent videre med at følge vores ambitiøse servicestrategi, tilføjer Bravida-bossen.

Og der er noget at arbejde videre med. Ved udgangen af 202 var ordrebeholdningen 12 pct. højere end samme periode året før og beløb sig til 1.808 mia. kr. Ordreindgangen består primært af mindre og middelstore ordrer både inden for installationsprojekter og service.

Bravida Danmark
mio. kr. 4. kvartal 2020 4. kvartal 2019
Nettoomsætning 800 780
EBITA 50 52
Ordreindgang  900 521
Ordrebog 1.810 1.620
Gns. antal ansatte 2.315 2.173
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2020.

Forsidefoto: Bravida

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125