23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Reformer må ikke skabe flaskehalse

Skal man tro gårsdagens tal fra Danmarks Statistik, er bygge- og anlægsbranchen ved at være oppe at køre igen som før coronakrisens indtog sidste forår.

Byggeriet har nemlig vundet alle 4.900 job tilbage, som branchen mistede i 2. kvartal 2020, hvor coronaen lagde Danmark ned.

Det er glædeligt, at bygge- og anlægsbrachen som en af de få i dansk erhvervsliv klarer sig igennem krisen. Men inden champagnepropperne sprænger for alvor, er der brug for at råbe vagt i gevær. For med stigende aktivitet i bygge- og anlægsbranchen øges risikoen for flaskehalse tilsvarende, hvor virksomhederne ikke kan få den fornødne arbejdskraft og dermed må sige nej til opgaver. Samtidig øger det risikoen for et stigende lønniveau fordi ikke mindst specialiststillingerne bliver svære at besætte. Og så skal man på jagt hos konkurrenten, hvilket selvfølgelig bliver til en højere løn.

Tiden er derfor ikke til flere reformer eller restriktioner, som i sidste ende hæmmer arbejdskraften. Retten til tidligere pension vil uden tvivl få mange byggearbejdere til at kigge mod sofaen frem for byggepladsen. Samtidig gør coronarestriktionerne det ikke ligefrem nemt at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.

Derfor kalder tiden på tiltag, som øger arbejdskraften, så bygge- og anlægsbranchen ikke igen oplever flaskehalse.

Med et øget anlægsloft, en boligordning og flere almene opgaver er der brug for alle mand i byggeriet.

Derfor har regeringen også et ansvar for at sikre arbejdskraften. Der er ingen tid at spilde.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127