23948sdkhjf

Fynsk gulvfirma giver den gas med ny amerikansk ejer i ryggen

Gulvfirmaet Ulfcar med base i Nørre Åby blev købt af maling- og coatingkæmpen Sherwin-Williams i 2019; en manøvre, der gjorde det fynske firma til den amerikanske gigants brohoved for fugefri gulve på det danske såvel som andre europæiske markeder. 

Og efter et år, der planmæssigt stod i firmaintegrationens og mindre planmæssigt coronaens tegn, er de nye ejere klar til at sætte fart på den danske gren af forretningen. 

For på trods af pandemien har væksten været opmuntrende i Danmark, og produkterne fra Sherwin-Williams’ danske forretningsben er blevet godt modtaget world wide, oplyser gulvfirmaet i en mail til Licitationen - Byggeriets Dagblad. 

Den vækst, der blev skabt i 2020, resulterede således i en udvidelse af firmaets driftsteam i Danmark allerede sidste år. 

– Hvis vækstplanerne lykkes, fortsætter dette, lyder det optimistisk fra Nørre Åby. 

– Nu kan vi trække på den store, fælles brancheerfaring og ekspertise inden for gulvområdet til stor fordel for vores danske kunder, udtaler Philip Børsting, fabrikschef på Sherwin-Williams anlæg på Fyn. 

Og planen er både at bygge på herhjemme og se ud over de kendte horisonter. 

Den danske forretning bidrager med andre ord med en platform, som Sherwin-Williams High Performance Flooring-afdelingen vil bygge videre på i såvel Danmark og Skandinavien som i resten af Europa og Mellemøsten, lyder det fra firmaet, som uddyber planerne: 

– Den fremtidige udvidelse af Ulfcar-teknologien er planlagt til at fortsætte i Europa og udvides til Mellemøsten, Afrika, Indien og Asien.

Fakta: Sherwin-Williams Company 

Sherwin-Williams blev etableret i 1866 i Cleveland I Ohio, USA. 

I dag fremstiller firmaet maling og belægninger, blandt andet typer kendetegnet ved lavt indhold af eller helt uden flygtige organiske forbindelser (VOC). 

Selskabet har I dag en omsætning på 17 mia. dollars (104 mia. kr.) årligt samt mere end 60.000 ansatte på verdensplan. Herhjemme finder man blandt andet firmaets fugefri gulvløsninger på Carlsbergs bryggeri i Valby. 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127