23948sdkhjf

Kort efter kapitalfonds indtog: Bang & Beenfeldt køber konkurrent

Den rådgivende ingeniørvirksomhed Bang & Beenfeldt overtager alle aktiviteter og medarbejdere i konkurrenten Abildhauge pr.1. februar 2021, oplyser parterne i en pressemeddelelse. 

Abildhauge har gennem de seneste årtier specialiseret sig i ombygning af især ældre ejendomme på Frederiksberg og i København. Ligeledes har Bang & Beenfeldt over de seneste år skabt sig et nicheforretning inden for renovering af den eksisterende bygningsmasse såvel projektledelse som de traditionelle ingeniørfag og -ydelser. 

Direktør i og ejer af Abildhauge, Kristian Lautrup-Nielsen, ønsker at drosle ned og har været på kig efter det rette match, hvor rådgiverfirmaets aktiviteter, kunder og medarbejdere kan videreføres. 

– Vi har haft en god kollegial dialog gennem nogle måneder og jeg kender Bang & Beenfeldt fra branchen som en solid og ordentlig virksomhed med etikken og fagligheden i orden, forklarer Kristian Lautrup-Nielsen i pressemeddelelsen. 

Det er aftalt at igangværende projekter videreføres som hidtil i Abildhauge-regi og af de nuværende Abildhauge-medarbejdere, mens de af Abildhauges projekter, der er i pipeline, gradvist overtages af Bang & Beenfeldt. 

Fik kapitalfond som hovedaktionær

Overtagelsen Abildhauge kommer små to uger efter, at Bang & Beenfeldt offentliggjorde, at kapitalfonden Blue Equity bliver ny hovedaktionær

– Partnerskabet med Blue Equity giver mulighed for at sætte mere tryk på forretningsudviklingen i de eksisterende forretningsområder og styrke vores organisatoriske og digitale kompetencer endnu mere samt forøge investeringer i nye forretningsområder, sagde Anders Bang Olsen, der er søn af en af grundlæggerne og dermed andengenerations-ejer af virksomheden, i den forbindelse. 

Abildhauge A/S
mio. kr. 2019/20 2018/19
Bruttoresultat 7,6 6,0
Resultat før afskrivninger 1,9 0,7
Resultat før skat 1,7 0,5
Årets resultat 1,3 0,4
Aktiver i alt 4,7 3,7
Egenkapital 2,0 1,8
Gns. antal fuldtidsansatte 9 8
Regnskabsåret blev afsluttet 31. marts 2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1